Lægeuddannelse på VORES universitet

Når folk på Sjælland griner skævt og kalder mig nordjyde, trækker jeg høfligt på smilebåndet og siger ikke ret meget. For set fra Roskilde eller Næstved er jeg naturligvis nordjyde.
Men det er ikke en identitet, der siger mig ret meget. Jeg er snarere vendelbo (indvandrer) eller frederikshavner. Det er jeg lidt stolt af,  men nordjyde - det kniber. Jeg har ikke mere til fælles med folk i Aars og Skørping end med dem i Holstebro og Haderslev. Jeg synes, Aalborg er en dejlig by, lige som Odense og Århus. Men Aalborg er ikke noget særligt for mig. Det siger mig ikke noget, at Aalborg skulle være Nordjyllands hovedstad.
MEN. Der er én stor undtagelse. Én institution, som er noget ganske særligt for Nordjylland - Aalborg Universitet. Det er VORES universitet. Det er en videns- og vækstmaskine for hele landsdelen fra Skagen til Mors, og de har også glæde af Aalborg Universitet i store dele af Vestjylland.
I dag kom den længe ventede nyhed om, at regeringen godkender lægeuddannelsen på Aalborg Universitet. 1. september kan 50 medicinstuderende begynde i Aalborg, som dermed har et komplet universitet. Det var den sidste vigtige gren på universitetets træ.
Lige netop lægeuddannelsen er uhyre vigtig for Nordjylland. Den skal være med til at sikre, at vi har læger i landsdelen fremover. Hvordan hænger det nu sammen?
Ja, det er meget logisk. Erfaringen viser, at et flertal af de kandidater, der uddannes fra Aalborg Universitet, bliver i Aalborg eller i landsdelen. Det gælder alle uddannelser fra universitetet. Det gælder uanset, om de oprindeligt kommer fra Vendsyssel, Himmerland, Fyn eller Sønderjylland. De skal ikke lokkes til Nordjylland med reklamegaver, charmeture og løntillæg. De slår sig ned her, fordi de kan lide at være her. De bærer ikke rundt på fordomme om, at nordjyder er uuddannede, ukulturelle og usunde.
Hvis der er job til uddannede kandidater fra Aalborg Universitet i Nordjylland, så søger de jobbene. Og det vil der helt sikkert være for dem, der starter på den nye lægeuddannelse i Aalborg. De kan gøre gavn på vores sygehuse og sidenhen måske som praktiserende læger.
Konkurrerende universiteter har brugt en masse energi på at advare imod det nye tilbud, fordi de mener, det udvander ekspertisen til at uddanne læger. De kender ikke VORES universitet. Her får de unge en rigtig god uddannelse, i kraft af den særlige Aalborg-model med projektarbejde med rod i den virkelige verden.
Det er præcis den model, der gør universitetet til den vigtigste nordjyske institution. Aalborg Universitet arbejder sammen med alle vidensvirksomheder i Nordjylland. Er der enkelte, som ikke har berøringsflade til universitetet, er det deres egen skyld. Tankegang har stort udbytte af universitetet, og vi er stolte af at kunne bidrage en lille bitte smule til et par uddannelser med det, som på universitetssprog hedder empiri. Jeg kalder det virkelighed.
Mange regionalpolitikere har sagt: Hvad der er godt for Aalborg Universitet, er godt for Nordjylland. Det er jeg helt enig i. Jeg vil endda brede det ud og sige: Hvad der er godt for Aalborg Universitet er godt for Vendsyssel, for Frederikshavn og for Tankegang.
Så bliver det ikke større. Til lykke til os!

Nem lille sparefidus til regionen

Det offentlige skal spare, helst uden at forringe servicen. Jeg aner ikke, hvor langt, man kan nå med omlægninger, men i dag oplevede jeg på egen hånd en kundefjendsk service, som Region Nordjylland trygt kan spare væk.
Jeg har den her forbistrede skade i højre baglår. Fysioterapeuten kan ikke massere den væk, så hun anbefalede en ultralydsscanning. Op til lægen, som bevilgede en henvisning og efter tre ugers ventetid oprandt i dag den store dag, hvor der var 10 minutter til min rådighed på Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn.
Den flinke læge scannede låret grundigt og kunne intet finde. Der er ikke noget galt med muskler eller sener, og der er intet mistænksomt.
Jeg fik også en glimrende forklaring om, at musklerne fæstner i bækkenet, og at det måske er dér, jeg har en skade. Det kan en ultrylydsscanning imidlertid ikke afsløre, så jeg skal i stedet have en MR-scanning. Det kan vores lokale sygehus også ordne, så jeg forsøgte på stedet at lave en aftale.
Den går ikke, Granberg.
Nej, sygehuset skal sende de indholdsløse billeder af mit lår til min praktiserende læge med en anbefaling om en MR-scanning. Så skal jeg tale med lægen, som herefter sender en henvisning til en MR-scanning på Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn. Så kan jeg få en indkaldelse.
Jeg forsøgte at forklare den venlige sygeplejerske, at det var et helt unødvendigt bureaukrati at sætte i værk, når resultatet af lægernes indbyrdes korrespondance var givet på forhånd. Det kunne vi ikke blive enige om.
For mig er resultatet længere behandlingstid, og det er jeg MEGET træt af. Det er også mere besværligt, fordi jeg skal en ekstra tur omkring min egen læge. Så som kunde oplever jeg en dårlig service.
Som skatteyder ærgrer jeg mig over at skulle betale ekstra for en dårligere service. Min praktiserende læge får honorar, hver gang hun er i kontakt med sygehuset. Det skal hun selvfølgelig have, men det er nogle dumme penge at betale, når hendes arbejde er overflødigt.
Personalet på sygehuset bruger tid på unødvendig administration. Den tid kunne de have brugt på at behandle patienter, så ventetiden på en simpel scanning kunne bringes ned.
Overalt i det offentlige system går jagten i denne tid på besparelser. Min lille historie her er et eksempel på en helt oplagt besparelse. Regionen kan yde en bedre service for færre penge.
Jeg aner ikke, hvor mange af den slags papirbehandlinger, der fiser frem og tilbage mellem sygehuse og praktiserende læger, men det er absolut værd at kigge på.
Værsgo, Region Nordjylland, en nem lille sparefidus fra en engageret kunde.