Når man ikke er belastet af viden om biologi, kan man opleve meget forunderligt i den natur, vi bor midt i.
Billedet her forestiller 2 bøgetræer på vores grund. Foran huset står ét, som lige knap er sprunget ud, og bagved kan du se tusindvis af smukke grønne blade på det andet bøgetræ. Det sprang ud for to uger siden, og er nu eksploderet i lysegrønt.
Jeg kan godt forstå, at bøgetræerne i Vejle springer ud før vores i Vendsyssel. Men hvorfor er der sådan en forskel på to træer på 20 meters afstand på vores grund?
Det må være deres sjæl eller deres personlighed, som er forskellig. Sådan er det også med os mennesker. Én er frygtelig kuldskær, mens en anden døjer forfærdeligt med varme. På det samme sted.
Det store bøgetræ nede i haven er sådan et impulsivt livsnydertræ. Så snart det bliver forår, slår det knopperne ud og nyder solen i fulde drag. Sådan et menneske bor også hjemme hos os. Jeg har faktisk været forkølet to gange i april, fordi jeg skulle nyde solen på terrassen. Og jeg fortryder ikke. Det var fortryllende dejligt at sidde der og lege sommer og en smule forkølelse kan man ikke gardere sig imod.
Træet foran huset hører til den mere forsigtige og bekymrede type. Ja, det er da rart nok, at solen skinner, men er det nu også klogt at lukke bladene ud, bare fordi det er lidt varmt i april? Det forsigtige træ ved, at det kan blive koldt igen, måske endda med nattefrost. Det er ikke godt for de sarte forårsblade. Træet mener, det får en bedre sommer, hvis det først springer ud, når foråret er her for at blive - til sommer.
Den type menneske kender du garanteret også. Er der for mange af min slags i en virksomhed eller en familie, er det helt nødvendigt at have nogle folk, der er stærke i bekymring.
Når mennesker, der færdes i samme miljø, kan have helt forskellige temperamenter, så kan træer vel også? Når vi skiller det hele ad, er det garanteret nogle gener, der styrer det hele. Både for træer og mennesker.
Jeg synes selv, det lyder meget logisk, men det er sikkert noget sludder. En biolog vil garanteret kunne ryste en rationel grund ud af ærmet og dermed ødelægge hele min historie.
Men jeg spørger ikke, for jeg kan godt lide at fabulere over naturens finurligheder. Hvorfor løber vores lille terrier efter ræven og rådyret, som den umuligt kan fange og slet ikke kan klare sig imod? Og hvordan gik det til, da et af vores hyldetræer for et par år siden både blomstrede og bar bær i august. Det kan jeg finde på drabelige, uvidenskabelige historier om.
Moralen er de uvederhæftige journalisters motto: Research dræber enhver historie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar