Skattespin

Regeringens vigtigste opgave er at sørge for, at regeringen overlever næste valg.
Derfor skal vi have en skattereform, som regeringen dels kan samle flertal for, og som regeringen dernæst kan bruge til at beskylde oppositionen for at være sur, dum eller uambitiøs.
Skattereformens indhold? Det kommer i anden række. Jeg har tidligere nævnt, at der er langt større problemer her i samfundet end at flytte nogle skattepenge mellem os rige danskere.
Det er helt ligegyldigt, for de kan ikke udnyttes i det taktiske spil. Så Danmark kommer fortsat ikke i front på miljøområdet og på vedvarende energi. Så vi får fortsat ikke udviklet de nye uddannelser, som kan sikre fremtidens velfærdssamfund.
Pyt med det. De rigeste skal betale meget mindre i skat. De almindelige indkomster skal betale lidt mindre, og pengene kommer fra statskassens underskud. Ingen mister noget. Der var godt nok lagt op til, at boligejere og studerende skulle have lidt mindre subsidier, men så protesterede de - så det blev aflyst.
Nu er kagen klappet og sat i ovnen. Socialdemokraterne og SF kan skrive under på side 2 og blive til grin eller de kan komme til de sædvanlige skinforhandlingerne og blive beskyldt for at være uansvarlige, når de går igen.
Resultatet er kendt på forhånd. Det står i drejebogen. Regeringen og Dansk Folkeparti indgår forlig, og hele diskussionen kommer til at handle om det politiske spil. Så kommer Mogensen og Larsen og Pittelkow og Engell på banen med alle deres lange forklaringer og kåring af tabere og vindere.
Aaahr. Det er trættende og trivielt.
Lad os få det overstået. Lad os få nogle politikere på banen, som interesserer sig for indholdet, for danskernes reelle problemer og for vores dejlige samfunds fremtid. Lad os få nogle folk med ambitioner på fællesskabets vegne. Nogle folk med holdninger. Nogle politikere, der siger hvad de mener og kæmper for det i stedet for at sige, hvad meningsmålinger og skjulte rådgivere analyserer sig frem til.
Politik er hverken en sportsgren eller et skuespil.

Reelle problemer og politiske dagsordener

For tiden er det vigtigste politiske mantra hos regeringspartierne at sænke skatten på arbejde. Det er især topskatten, politikerne vil bekæmpe helt eller delvist.
Så får de en masse tid til at gå med det og sender debatindlæg til aviser og netsteder. Måske får de også en dag ført deres våde drømme ud i livet, og så kan de prale med, at de har opfyldt deres valgløfter til punkt og prikke.
Men de har ikke løst et væsentligt samfundsmæssigt problem.
Der er garanteret hjørner i skattesystemet, som kan pudses til, men grundlæggende fungerer det fint og uproblematisk. Vi danskere er så rige, at vi både har råd til at betale en høj skat og til at have en høj levefod for de penge, skattevæsenet ikke skal have.
Hvis topskatten bliver sænket eller afskaffet, bliver de allerigeste af os endnu rigere. Vi bliver helt sikkert ikke lykkeligere, og det er tvivlsomt, om vi arbejder mere. Det er i øvrigt heller ikke sundt, for vi arbejder rigeligt i forvejen.
Så topskatten er slet ikke noget problem. Det er nedslidte skoler og undervisningssystemer derimod. Et andet væsentligt problem er manglende integration af flygtninge og fysisk og psykisk syge. Og et tredje væsentligt problem er, at Danmark er godt i gang med at sætte sit store forspring på vedvarende energi over styr.
De problemer snakker regeringen også om. På årsmøder og i valgkampe. Men der sker ingenting. Jo, der bliver givet lidt til at renovere nogle skoletoiletter, og der er også sat penge af til at være vært for klimatopmødet. Men en reel og helhjertet indsats for at løse de væsentlige problemer, er der ingen stemning for.
Folketinget løser de problemer, som 90 medlemmer definerer. Derfor har vi fået en lov om, at 20 flygtninge på tålt ophold skal melde sig i Saltholmlejren en gang i døgnet. Den lov forhindrer, at en mistænkt tuneser slår en sød tegner fra Århus ihjel kl. 9 om morgenen.