Konsulenter og ledere har i de seneste år vænnet sig til aldrig at skubbe ordet "problemer" ud over deres læber. Det er blevet dårlig tone. I stedet skal man sige udfordringer.
Sikke noget fis.
Jeg forstår godt hensigten - nemlig at udtrykke sig positivt i stedet for negativt. Eller at udtrykke sig konstruktivt, som det også hedder i den verden.
Problemet (!) er bare, at et problem stadig er et problem, selv om man kalder det en udfordring. Det kan være en udfordring eller ligefrem en spændende opgave at løse problemet.
Men det bliver ikke nemmere eller sjovere af at forsøge at bilde sig selv ind, at det ikke er et problem. En spade kan også kaldes for et graveaggregat - men det er stadig en spade.
Rent sprogligt er problem en meget præcis betegnelse. I Den Danske Ordbog har jeg sakset denne fine ordforklaring:
● væsentligt, uafklaret anliggende som man bør forholde sig til ved hjælp af analyse eller tankevirksomhed
● vanskelighed som skyldes bestemte omstændigheder, og som det kræver en velovervejet og målrettet indsats at overvinde
For mig er det ikke kun en sproglig irritation. Det første og vigtigste trin på vejen mod at løse et problem er at erkende det. Det gælder for eksempel et alkoholproblem. Det kan alkoholikeren kun løse ved at erkende det.
Næste trin er at skille problemet ad. Hvad består det af? Når først, du har fundet ud af det, kan du som regel løse problemet.
Det er ingen skam at have et problem og at prøve at løse det. Og det bliver helt sikkert ikke løst ved at blive pakket ind i sprogligt omsvøb og kaldt udfordring eller opgave.
Lad os få nogle flere problemer, gerne af den udfordrende slags.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar