Overskriften er et af de helt fæle journalist-slogans, som omverdenen aldrig vil kunne forstå. Selvfølgelig skal man undersøge en sag, inden man fortæller om den, og selvfølgelig er det kun godt, hvis det viser sig, at sandheden er en anden end den, man havde tænkt sig at offentliggøre.
Men jeg tror, alle journalister har siddet med ærgrelsen over, at en god historie var ved at forsvinde. Nu har man brugt timer eller dage på at undersøge en sag eller en vinkel, og så viser det sig at være en misforståelse. I den situation er det meget menneskeligt at klamre sig til et halmstrå og så præstere en eller anden historie, så ikke al ens arbejde er spildt.
Men der er også en omvendt vinkel på sagen, som ikke giver så sjov en overskrift. Nemlig, at research skaber rigtig gode historier. I vores hurtige medievirkelighed virker det som om, research fylder mindre og mindre, og netop derfor bliver der færre rigtig gode historier.
De to journalister fra Information, som netop har fået Cavlingprisen, startede hele deres artikelserie om de statsløse på baggrund af en undren fra et folketingsmedlem fra SF. Hun havde studset over en formulering, daværende integrationsminister Birte Rønn Hornbech havde brugt i Folketinget. De to journalister kunne have skrevet en hurtig nyhedshistorie om SFerens undren, og de kunne have strammet den til en mistanke. Men det var der ikke kommet noget ud af. I stedet gav de sig til at researche og opdagede, at der faktisk var en kæmpe sag.
De modtager den slags tip med jævne mellemrum, og mange af dem er der ikke noget i. Så de har også været heldige. Men heldet har det med at følge de flittige.
Journalister er ikke dovne, så når de viderebringer nyheder uden at undersøge dem, er det ikke for at få tidligt fri. Det er fordi, de hurtige netnyheder er højt prioriteret. Ingen vil komme sidst med historien om dartpilen mod den serbiske håndboldspillers øje - selv om den senere viste sig at være en mønt eller et glasskår.
Research gør en forskel i alle genrer. Radio 24Syv har nærmest som fast koncept på deres magasinprogrammer, at lytterne kan ringe ind og kommentere eller stille spørgsmål. Der er meget tydelig forskel på de godt planlagte og de ikke-researchede programmer. Netop med den form er det vigtigt at forberede sig, at kende stoffet til bunds og måske have nogle indslag klar.
Sådan gør Poul Friis og hans hold bag det fine program P1 Formiddag, mens adskillige af konkurrentens magasinprogrammer mere eller mindre planløst lader sig dirigere af lytternes eller værtens pludselige indfald. Det sidste kan være underholdende, men det er ikke nok.
Improvisation kræver minutiøs planlægning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar