Jeg er netop kommet hjem fra en dejlig løbetur på 21,5 kilometer. Den tog 1 time og 42 minutter, og jeg fik krampe i min svage venstre lægmuskel på de sidste meter.
Jeg er ikke tilfreds med mit løb for tiden. Efter et par gange badminton i julen var jeg øm i hele kroppen og måtte springe en løbetur over (forfærdeligt!).
Mine tider har ikke været ret gode på det seneste.
På sin vis er det ren klynk. Mange udmærkede løbere, som er 10-15 år yngre end mig, kan slet ikke løbe 21,5 kilometer i mit tempo. Og de har god grund til at være fint tilfredse med deres egen præstation.
Men jeg har utroligt svært ved at acceptere, at jeg løber langsommere. En 10 kilometer på 46 minutter er alt for langsom for mig, også selv om det går op og ned ad bakke. Jeg løb på 42 minutter i sommer i Amsterdam, men det kan jeg slet ikke nu.
Som alle andre træner jeg mindre om vinteren end om sommeren, og det er også besværligt. Forleden løb jeg i Aabenraa og blev fire gange afbrudt af voldsomme regnskyl.
Derfor ved jeg godt, at jeg løber langsommere om vinteren. Jeg ved også godt, at der er forskel på at være 34 og 49 år. Og jeg ved også, at jeg ikke har et forkromet mål om at løbe en eller anden distance i en ny rekordtid.
Det er stadig sådan, at jeg løber for at have det godt og få det godt. Og det er stadig en kæmpe fornøjelse.
Men det kunne da være dejligt, hvis der var lidt mere fart på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar