Stærke tennisminder

Fra jeg var 11-21 år var tennis min primære sport, og i alle teenageårene tilbragte jeg det meste af min fritid i sommerhalvåret på Holstebro Lawn Tennis Klubs anlæg.
Årets absolutte højdepunkt var Wimbledon-turneringen i London. Danmarks Radio sendte kvartfinaler, semifinaler og finaler direkte, og vi sad klistret til skærmen.
Det var herligt at sidde indendøre for nedrullede gardiner og følge Borg, Connors, Tanner, Nastasje, McEnroe, Chris Evert, Evonne Goolagong og de andre superstjerner dyste på den bleggrønne Centre Court.
Det var også effektiv mental træning. Når vi efter fire timer foran skærmen tog op på tennisbanen, kunne serven, baghånden eller flugtningerne pludselig fungere meget bedre. Så intenst fulgte vi hvert eneste slag. Også den taktiske forståelse blev bedre af tv-kiggeriet.
Herrefinalen var et særligt ritual. Den blev spillet efter, at vi var rykket i sommerhus i Søndervig, og der havde vi naturligvis ikke fjernsyn. Det var jo et fristed.
Så vi tog sammen med den tennisglade nabofamilie ind til et hotel i Hvide Sande. Her fik min far og Jørgen kaffe, og vi drenge en sodavand eller to. Kampen kunne jo godt trække ud i 3-4 timer. Her sad vi 6 mennesker og råhyggede os og klogede os helt urimeligt om teknik, taktik og psykologi.
Det var en stjernestund.
Som voksen begyndte jeg at løbe, og tennisinteressen ebbede gradvist ud. I nogle år fulgte jeg kun min gamle sport på overskrifts-niveau.
Så kom Caroline Wozniacki.
Det er et mirakel for en tennisfan, at en dansker ikke bare er med i tennis-cirkusset, men også er helt oppe i toppen. Så i det seneste år har jeg fulgt kvindetennis intenst - og er også godt med på herresiden.
Igen er Wimbledon noget særligt. Det er ikke til at forklare. Sådan er det bare. Wimbledon er den mest prestigefulde turnering, og Centre Court er noget helt specielt.
Jeg ser næsten aldrig tennis i tv, for vi har ikke adgang til sportskanaler. Jeg har nogle gange fundet nogle internetkanaler, hvor jeg kan følge Carolines største kampe live.
Ellers foregår det via app'en på iPhone eller på en af avisernes websites. Her ser man ikke selve spillet, men får resultatet bold for bold. Det er spændende, og jeg synes selv, jeg har en god fornemmelse af kampens forløb og spillernes op- og nedture.
Skulle Wozniacki komme i finalen, sætter jeg mig om nødvendigt ind på et hotel og køber en sodavand.