søndag den 19. juni 2011

Selvkritiske journalister

Journalister er blevet bedre til at modtage kritik og indrømme fejl i det kvarte århundrede, der er gået siden jeg tog min uddannelse.
Rettelser har fået en lidt mere fremtrædende plads, og der er opstået et nyt stofområde, som hedder medier. Her skriver journalister og kommentatorer om mediernes dækning i bestemte sager, om etik og om journalistikkens udvikling.
Et af de bedste eksempler er P1s Mennesker og Medier, som jeg hører hver eneste uge. Forleden handlede det blandt andet om Pressenævnet og om bøder og erstatninger. Her har mediebranchen stadig et blødt punkt.
Hvis en advokat begår en fejl, kan vedkommende få en advarsel eller en bøde af Advokatnævnet. Ved gentagelser kan advokaten endda miste sin bestalling. Tilsvarende systemer findes i andre brancher, men i medieverdenen sidder et tandløst pressenævn, hvis værste sanktion er at udtale "alvorlig kritik", som avisen kan trykke ned i hjørnet af side 2 nogle måneder efter at have bragt en grufuld løgnehistorie.
Det er ikke godt nok.
En af mediernes opgaver er at kontrollere magthavere af alle slags. Og at afsløre dem, når de laver noget snavs.
På den måde bliver medierne og journalisterne også magtfulde. Og hvis de laver noget snavs, skal de afsløres og straffes.
Der skal ikke uddeles bøder i tusind- eller hundredvis, for der skal være plads til menneskelige fejl og misforståelser.
Men i de få tilfælde, hvor journalister og medier uberettiget hænger mennesker eller virksomheder ud, fordi deres research ikke er i orden, da skal der falde en bøde eller en anden sanktion, der kan mærkes.
Det kan sammenlignes med bilforhandlere, der sælger sminkede lig og med restauratører, der varmer gårsdagens mad op igen. Journalister, der interviewer fiktive kilder, laver citatfusk eller viderebringer alvorlige anklager uden at kontrollere dem, skal have et rap over nallerne. Der kan mærkes.
Oven i kommer selve retssystemet, hvor man kan anlægge en erstatningssag, hvis bilforhandlerens, restauratørens eller journalistens fusk har medført et tab. Det fungerer allerede i dag, og her skal journalister og medier hverken stilles bedre eller dårligere end andre.
I radioprogrammet afviste branchens repræsentanter behovet for et bødesystem. Det synes jeg, de skulle genoverveje. For mig er det vigtigste argument, at pressen er en vigtig magtfaktor i vores samfund. Det er ikke holdbart i 2011, at en magtinstitution mere eller mindre kontrollerer sig selv og stort ikke kan blive straffet for sine fejl.
Det kan heller ikke være i pressens interesse.

Ingen kommentarer: