I nyhedsmagasinet Danske Kommuner læser jeg, at Brønderslev Kommune har inviteret en forsker fra Aalborg Universitet indenfor for at studere kommunens fejslagne krisehåndtering i den ulykkelige sag med de misbrugte og vanrøgtede børn.
Det er glimrende, og det er super, at andre kommuner og alle vi andre kan lære af sagen.
Når det er sagt, var det altså nogle temmelig elementære kommunikationsmæssige fejl, kommunen begik i de forfærdelige dage i vinteren 2010, da sagen bragede løs i medierne.
Jeg kan huske, at jeg krummede tæer og undrede mig over kommunens strategi.
Først forsøgte borgmesteren at benægte, at der var et problem. Senere påstod hun, at det ikke var kommunens. I tredje fase gik kommunen til angreb på ministeren, andre kommuner og pressen.
Da det hele faldt til jorden, nægtede Brønderslev Kommune at udtale sig - angiveligt for børnenes skyld.
Fejl fejl, fejl, fejl.
Det er meget svært at håndtere en krise, når den samlede danske presse kører frem med det hårde skyts. Og det er fuldt forståeligt, at Brønderslev Kommune kom i problemer.
Men der fra og så til at benægte åbenlyse problemer, refleksagtigt benægte at have begået fejl, angribe alt og alle og til sidst fornærmet smække med døren - der er altså et stykke vej.
Brønderslev Kommune har lært af fadæserne. På et pressemøde forleden fastslog borgmester Lene Hansen, at hun gjorde det helt forkert i 2010, og at hun skammede sig over sine udtalelser fra dengang.
Hendes ædle motiv var at bakke kommunens medarbejdere op, men resultatet blev præcis det modsatte.
Den enkle og primitive opskrift på krisekommunikation er at skynde sig at indrømme en fejl. Det virker hver gang, og man kan roligt gøre det, for alle begår fejl. Se bare i den daglige avis
Ingen kommentarer:
Send en kommentar