Kilder på Christiansborg, der står hinanden nær, er tilsyneladende helt enige om, at vi står i en enestående parlamentarisk situation: de radikale laver et vigtigt forlig med de borgerlige og peger på en rød statsminister.
Nuvel, som Hilmer Baunsgaard sagde.
Det er vel ikke så kompliceret.
Hvis VKO igen får flertal, kører den blå blok uanfægtet videre.
Hvis S, SF og Enhedslisten får flertal, overtager rød blok.
Har rød blok brug for de radikales stemmer, ser Folketinget ud, som det har gjort så mange gange tidligere. Så bestemmer de radikale, hvem der skal have regeringsmagten, og så må regeringen ud at forhandle fra sag til sag for at få gennemført sin politik. Det gjorde Krag, Anker, Hartling, Schlüter, Nyrup og mange før dem.
Jamen, kan S og SF blive enige med de radikale om den økonomiske politik? Ja, de kan. For de skal.
De modsætninger, der forstørres op lige nu, skyldes partiernes ønske om at profilere sig forud for valget. S og SF skal stå sammen for at signalere et klart og stålsat alternativ til den borgerlige regering. Og de radikale skal markere sig som dem i midten, der vil splintre blokpolitikken.
De blå har ikke nogen god sag, for de fleste vælgere er godt og vel trætte af, at der altid følger en tossepræmie med til Folkepartiet, når regeringen skal have gennemført noget. Så Løkke & co kører frem med rød bloks økonomiske uansvarlighed. Den tror de selv på, men det gør den røde halvdel af befolkningen ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar