Noget af det skønneste ved at være løber er, at man oplever en masse nye steder. Når jeg overnatter udenbys, har jeg altid løbetøj med og meget ofte ender det med en tur på fremmede veje. Det er sjovt og spændende og føjer endnu en lille brik til billedet af det fantastisk varierede land, vi er så heldige at bo i.
Siden iPhonen kom ind i mit liv har jeg haft mulighed for at tilføre lidt tryghed til disse løbeture ud i det blå. Jeg farer ret tit vild, og så er det jo skønt at tage telefonen frem og slå op på kortet for at finde tilbage. Den geniale telefon ved jo hele tiden, hvor jeg befinder mig.
Men det er ikke kun en hjælp. Det fandt jeg ud af lørdag eftermiddag, da jeg løb fra Billund, ud i det blå med bestemte planer om at vende tilbage til Billund. Efter nogle kilometer fandt jeg et par skove, og så for jeg lynhurtigt vild. Jeg endte ude på en meget øde, lille vej. Jeg prøvede at dreje til højre, og da den vej blev til en grusvej, hev jeg iPhonen frem. Det viste sig, at jeg var nogle få kilometer fra hotellet. Jeg havde kun løbet 7,7 kilometer, så jeg planlagde med telefonens hjælp en længere tur hjem.
Det første lille stykke vej var godt nok noget langt, så jeg besluttede mig for at korte ruten en anelse af. De næste 3-4 små strækninger var også ret lange, og nu var jeg efterhånden ved at mange kilometer i benene. Forstadierne til krampe i venstre lægmuskel havde vist sig.
Jeg fandt en endnu kortere vej hjem, men den var altså uhyggeligt lang. Jo kortere vejene så ud på telefonen, jo længere var de i virkeligheden. Nu var jeg over 20 kilometer og endnu ikke fremme ved hovedvejen, hvor der i hvert fald var nogen kilometer hjem. Da jeg endelig nåede den store vej tog jeg en rutebeskrivelse til hotellet. Der var 5,3 kilometer igen, og jeg havde løbet 23. Lægmusklen havde givet ét spjæt, så jeg bed i det sure æble og bad Solle hente mig. Jeg løb hende naturligvis i møde i fin stil, men benene havde det ikke godt bagefter.
Hvis ikke jeg havde haft det vidunder af en iPhone, havde jeg ikke fundet på den tossede rute. Så var jeg løbet lidt frem og tilbage på behørig afstand af Billund og havde fået en mere overkommelig tur.
Her til aften kom jeg til København, og der slog jeg ruten op på computeren. Jeg startede ved hotellet nær hovedbanen, løb ud langs alle søerne til Fælledparken - en tur rundt derude på må og få - og så tilbage langs søerne på den modsatte side. 11 kilometer skøn tur med vand og grønt midt i byen, med masser af andre løbere og ingen problemer med at finde vej.
Hvor svært kan det være?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar