Da jeg var børn, gjorde vi nar af golfspillere. De fleste var fra "Halte" og spillede "galf" - resten spillede gølf.
Nu er jeg begyndt at ligne en, der er så gammel, at folk spørger, om jeg spiller golf. Nogle gange har jeg fnysende svaret, at jeg i stedet for dyrker sport. Men siden har jeg fundet ud af, at det stort set kun er mig, der synes det er sjovt. Så jeg svarer faktuelt, at jeg løber i stedet, og så spørger jeg ind til folks golfvaner. Så bliver de så glade.
På det seneste er jeg nærmest begyndt at føle mig omringet af golfspillere. Og jeg kan forstå, at det ikke bare er en fornøjelig hobby. Det er en altoverskyggende fritidsbeskæftigelse.
Mange golfspillere tilbringer timevis foran tv-skærmen. Fra torsdag til søndag er der mindst én turnering året rundt, og det tager 3-4 timer om dagen at følge ordentligt med. Jeg kender ikke seertallene, men jeg tror ikke, at mine golfglade venner og bekendte er de eneste, som er meget trofaste golfkiggere.
Der til kommer, at de henlægger de fleste ferier til steder, hvor der er golfbaner i nærheden. Det samme gælder weekendture og mange har mulighed for at netværke erhvervsmæssigt på golfbanen. I stedet for at gå til en faglig konference, melder de sig til en turnering på en arbejdsdag, hvor de får en god snak med forretningsforbindelser.
Jeg er ikke forarget eller misundelig, og jeg har intet imod det. Det er altid dejligt at mærke folks begejstring, og golfspillere får som regel ild i øjnene, når de fortæller om deres seneste fortrædeligheder på banen.
Jeg under alle mennesker at lave noget, som de virkelig brænder for, og når golf i den grad kan tænde tusinder af velfærdsdanskere, så er golf noget særligt.
Men jeg vil fortsat hellere dyrke sport.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar