Blandt sprogfolk er "sure gamle mænd" betegnelsen for nidkære sprogrøgtere, som hidser sig op over formelle fejl, sprogets forfald og de mange engelske ord i nydansk.
Forleden var en af dem igennem i P1s sprogmagasin med en beklagelse over vendingen "agtigt", som flere og flere bruger som afslutning på en sætning. For eksempel: "Det er bare så skuffende - agtigt".
Svareren fra Dansk Sprognævn forklarede om betydningen og brugen af vendingen, og tilføjede at han selv ikke havde noget imod udtrykket. Det bliver i hvert fald ikke misforstået.
Jeg bruger aldrig vendingen, men jeg er enig med sprognævnet, som gang på gang påpeger, at styrken ved det danske sprog er dets evne til at udvikle sig. Derfor har de sure gamle mænd aldrig ret, når de påstår, at en ny vending eller sprogbrug er helt ødelæggende. Tværtimod. Når du skriver knuz i stedet for hej i en sms, er du med til at udvikle sproget.
Vi talte om det ved frokosten i Tankegang og en yngre kvindelig kollega nævnte, at hun bliver sur, når hendes børn bruger nogle bestemte ord og taler det, moderen opfatter som grimt sprog. Jeg påpegede, at hun selv som barn brugte ord og vendinger, som hendes forældre absolut ikke brød sig om. Men det var noget andet, mente kollegaen. Så grinte vi lidt af det.
Langt hen ad vejen er det et generationsspørgsmål. Det er fedt for børn og unge at opdage og udvikle et fælles sprog, som ikke er så gammeldags som forældrenes. Det vil forældrene næsten altid opfatte som et grimt sprog - og så er de et eller andet omfang sure gamle mænd.
Sproget er en del af vores identitet, og selv om det kan være anstrengende at høre og læse de næste generationers udgydelser, kan du ikke forbyde dem. Du kan kun trøste dig med, at dine børn taler pænere end dine børnebørn kommer til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar