Inflation, finanskrise, boligkrise, dyre fødevarer, oliekrise og valutakrise.
Jo, det går helt galt for tiden. På få måneder er det uendelige opsving, vi netop har været igennem helt aflyst, og nu står de bekymrede mænd i kø foran mikrofonerne for at fortælle om de mørke skyer, som allerede nu trækker sammen om os.
Det er vist en uangribelig kendsgerning, at den økonomiske vækst ikke bliver så høj i Danmark og de øvrige EU-lande i de kommende år - men at kalde det for en krise er overdrevet.
Langt hovedparten af danskerne er fortsat stinkende rige sammenlignet med resten af verden. Mange kan få det lidt svært sidst på måneden. Det kan gå så galt, at vi må køre mindre i bil og mere på cykel, at vi må give hinanden lidt færre fødselsdags- og julegaver eller at vi må køre i bus på ferie i stedet for at flyve. Ungerne må måske finde sig i at skifte mobiltelefon færre gange om året.
Men krise - nej.
Når huspriserne falder, er det først og fremmest en god nyhed. Så kan yngre mennesker med en almindelig indkomst igen købe et lille hus i nærheden af de store byer. Markedet bliver bare normaliseret.
Stigende rente og lidt inflation er heller ingen katastrofe. For et års tid siden talte økonomerne om en risiko for overophedning af økonomien. Det er nu afværget, og så må vi leve med, at flexlånene bliver lidt dyrere.
Vi er stadig rigere end for 3 år siden og mange gange rigere end i 1990 - og da var vi ikke i krise.
Den største risiko for en reel krise er, at alle de bekymrede mænd får lov at dominere nyhedsbilledet. Dommedagsprofetier har det med at være selvopfyldende. Når vi får at vide, at økonomien er i krise, så begynder vi at opføre os som om, det passer. Vi bruger færre penge, låner mindre og risikerer mindre. Det giver mindre omsætning, færre job og færre indtægter til staten, og så kan der komme gang i den negative spiral.
Men det er der ingen grund til. Danmark og danskerne er ikke i fare for at gå på røven. Vi har et godt og velfungerende land, som ikke sådan lige bukker under på grund af nogle konjunkturer. Det dummeste, vi kan gøre, er at klynke os selv syge. Det får vi ikke engang medfølelse for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar