søndag den 1. juni 2008

Glæden ved et par hjemmesko

For 3-4 år siden gjorde jeg et rent røverkøb i A-Z: To par hjemmesandaler for 60 kr. Lærke fik det ene par, og jeg snuppede selv det andet. Det var nogle dejlige sandaler, som jeg havde meget fornøjelse af.
Desværre holdt vores hund Bertha også af sandalerne, så en dag var den ene gået i stykker. Hele forstykket hang og slaskede. Men de kunne bruges med lidt besvær, og jeg fik ikke lige købt nogle nye. Et halvt års tid efter faldt der endnu mere af den beskadigede sandal, så nu skulle jeg løfte foden ret højt for overhovedet at kunne gå. Det var direkte besværligt - og farligt - når jeg gik op ad trappen.
Men jeg gik videre i dem. Ikke i et par dage eller et par uger, men i månedsvis. Et par gange kiggede jeg på skrømt i butikker efter nye hjemmesko, men jeg kunne ikke finde den samme model.
Endelig en dag for et par måneder siden tog jeg mig sammen. Jeg havde taget fri, og Solle og jeg var ude at handle. Vi kom forbi Bianco Sko, og jeg traf den modige beslutning om én gang for alle at få løst problemet med hjemmeskoene.
Peter i butikken fandt hurtigt et okay par til 250 kr., og de var næsten købt, da jeg fik øje på et endnu pænere par henne på hylden. De kostede vist 400 kr., men jeg var jo kommet i byen, så jeg gik glad hjem med de nydelige og behagelige sandaler.
Jeg har stort set glædet mig over dem hver dag siden. De er bløde at stikke, fødderne i, sidder perfekt, er nemme at gå i, og ser pæne ud.
Tænk sig, at jeg skulle vralte rundt i et par ødelagte sko i et års tid, når der viste sig at være så dejligt et par nede hos Peter i Bianco Sko.
Mænd!

Ingen kommentarer: