tirsdag den 10. juni 2008

Gå efter løbeglæden

Her i forårs- og sommermånederne møder jeg altid en masse løbere i skoven og på stierne. Det er hyggeligt, og det er altid skønt at overhale folk med en frisk bemærkning (så sætter jeg farten ned igen, når de er ude af syne).
Desværre tynder det hurtigt ud blandt løbekammeraterne. Hen over sommeren falder antallet, og når bladene er faldet af træerne er det kun den faste flok af løbeglade, der er ude at motionere. De andre er faldet fra, og det er rigtig synd for dem, for det er også herreskønt at løbe om vinteren. Det giver energi, overskud, godt humør og alt det andet gode, der står i de flotte magasiner.
Hvordan holder man gejsten oppe som ny løber?
Mit svar vil være: Gå efter løbeglæden.
Løb, fordi du har lyst. Aftal med dig selv, at du løber 3 gange om ugen og sørg for at finde de 3 x1 time, det tager at løbe. Det vigtigste er, at du kommer ud at løbe - ikke, hvor langt du løber eller hvor hurtigt. Lysten til at træne hårdt kommer af sig selv, men den gode vane skal bygges op, og det kræver en vis disciplin.
Her er 3 fælder, som let fører til frafald:
1. Aftal med et par kammerater, at I skal løbe Copenhagen Marathon næste år.
Glem det. Det kræver jernhård disciplin (eller en helt særlig fysik) at træne til et maratonløb. Når du er kommet lidt bagud med træningen, indser du, at projektet er håbløst, og så holder du helt op med at løbe. Sæt et realistisk mål og lad være med at vædde med nogen.
2. Gå i gang med at løbe, fordi du vil tabe dig 10 kilo.
Forbier. Enten skal du sætte dig som mål at tabe dig, eller også skal du fokusere på at løbe. 2 nye projekter på 1 gang er dømt til at mislykkes. Hvis du vælger at løbetræne, og holder fast i det, vil du ret hurtigt få en pænere figur (fedt bliver til muskler) og senere vil du tabe dig, men det er en sidegevinst.
3. Køb pulsmåler med indbygget gps og det nyeste skrig i løbetøj for at forpligte dig selv.
Pjat. Hvis du gør det, har du fokus det helt forkerte sted. Køb et par fornuftige løbesko, så du ikke får skader, løb en passende tur og lad uret og al dit elektroniske udstyr blive hjemme.
Moralen er ganske enkel: Der er kun én vej til at komme i god form - og det er at træne. Du behøver ikke købe dig fattig i magasiner for at gøre det på den rigtige måde. Gør det på din måde, så du er glad for det. Så virker det.
Hvis du får blod på tanden og vil i endnu bedre form, så er rådet lige så enkelt: Træn mere eller hårdere.
God tur.

4 kommentarer:

Anders Pedersen sagde ...

Hej Stener,

Tak for en god samtale forrige uge !

Jeg er kun delvis enig i dine betragtninger, men overordnet er jeg dog enig i at det er løbeglæden man skal gå efter.

1: Er enig i at man ikke skal lave et vædemål omkring at løbe marathon - Men mener dog godt man kan lave en aftale med sig selv om at træne sig op til det. Både mentalt og fysisk

2: Ikke enig... Løb, kostoplægning og vægttab går i min verden tæt i hånd. Selvfølgelig skal man ikke gå ud og satse på "verdensrekorder" det første halve år, men lange løb ved jævn tempo (6min/km) mener jeg er ganske gavnligt for vægten. Pt er jeg selv på - 5.2 kg via denne cocktail ;)

3: Tror det er meget individuelt om GPS-ure og smart løbetøj er vejen frem. Personligt er jeg ligeglad med tøjet (dog er sko og ikke mindst thights vigtige), men GPS-uret er altså en super vigtig motivation for en gadgetfreak som mig. Da jeg startede mit projekt for en måned siden anskaffede jeg mig samtidigt et GPS-ur. Dette gør at mine løbeture ikke slutter når jeg står ved hoveddøren. Nej derimod kan jeg efter badet sætte mig ind til PC´en, og se hvor jeg har været god, og hvor jeg har været mindre god. Jeg kan se mine fremskridt og se hvilken rute jeg lige har taget livtag med.
Jeg godt li´ det visuelle ved min træning. Både det som jeg kan se på pc´en men så sandeligt også det kan jeg se i spejlet!

Men vi kan jo diskuterer dette over middagsmaden når jeg starter hos Tankegang til August - Vi ses ;)

Stener sagde ...

Hej Anders.

Til lykke med dit nye job. Jeg glæder mig meget til at være sammen med dig i Tankegang.
Jeg glæder mig også til gode samtaler om løb og andre spændende emner.

Kh
Stener

ove sagde ...

Stener - du skriver godt, fantastisk godt, og jeg vet akkurat hva du holder på med - du setter det selvsagt helt på spissen. Det er jo nettopp det journalister gjør - men han godeste Anders, som jeg overhodet ikke kjenner, har helt rett; her er det bare delvis mulig å være enig med deg!
Løpsfølelse - JA! Løpeglede, la kroppen bestemme, kjenn på naturen, lyder, lukter, din egen form, tenk over dagen, morgendagen, osv. Enig! Det gjelder også for meg. MEN det er ingen tvil om at det er forskjellige ting som motiverer. Det er ekstremt individuelt. Pkt. 1: Et mål! Selvsgat skal du ha det! En maraton? Måske ikke, men på sikt kan det gjerne være helt riktig. På kort sikt gjelder det å komme i gang! Gjøre det til rutine! Like det! I den rekkefølge! Løp aldri hardere enn at du har lyst til å løpe i morgen - eller neste gang.
Pkt. 2: Forfengelighet; Jeg tror ikke du skal undervurdere det som en motivasjonsfaktor hos mange - og ihvertfall et påskudd til å komme i gang. Å like det - å løpe - er en forutsetning for å fortsette, å bli en løper, uansett hva som er motivasjonen for å komme i gang. Puls og tider kan være motivasjon for andre, men igjen: Ikke løp hardere enn at du har lyst til løpe i morgen! Du må like det! Du og jeg liker å løpe - vi teller ikke km, vi måler ikke tiden, men vi liker å løpe, og det er vårt mentale lille fristed. Alle her det ikke sånn - og de som ikke har det sånn, de som liker å slite, som teller km, tar tiden og måler pulsen - OG som liker det; De blir bedre enn oss!

Stener sagde ...

Hej Ove - kloge ven og tidligere løbekammerat.
Du har selvfølgelig ret. Det har du altid.
Det er godt at sætte sig et mål. Jeg vil fastholde, at det for 99 ud af 100 nye løbere er mere fornuftigt at gå efter en god tid på en 10 kilometer end at sætte næsen op efter et maratonløb. Min pointe er, at du holder op med at løbe, når du indser, at du ikke kommer i form til maratonløbet.
Med hensyn til udstyr må jeg give både dig og Anders - min kommende kollega i Tankegang - ret. Der findes mennesker, som tricker på det, og som kan få en ekstra glæde ved at måle pulsen.
Men også her vil jeg lov at fastholde, at mange fokuserer mere på udstyret end på løbeturen. Den egentlige interesse er elektronik. Så begynder vi at løbe, når der kommer et nyt pulsur med gps og holder op igen, når iPhone eller en ny fladskærm sluger al tiden.
Den bedste fagbog, jeg kender, er en tynd lille sag, der hedder "Den nøgne journalist", og som handler om fagets kerne. Jeg går ind for "den nøgne løber".
Skal vi løbe sammen i Oslo i år?
Kh
Stener