Jeg er ved at læse den store biografi om Steve Jobs, og det er altså en helt fantastisk historie.
I korte træk: Manden starter sammen med Steve Wozniack et computerfirma hjemme i forældrenes garage. I løbet af få år bliver det til et verdensfirma med tusinder af ansatte, som sætter nye standarder for den personlige computer. Så bliver han smidt ud, og starter flere nye firmaer. Han overtager et skrantende firma - Pixar - som får kæmpe succes med aniationsfilm og senere bliver solgt til Disney for 6,9 mia. dollars. Jobs bliver Disneys største aktionær.
I mellemtiden er Apple ved at gå helt ned, og Jobs kommer tilbage og banker firmaet op til at være et af verdens tre største brands. De opfinder iPod, iTunes, iPhone og iPad og udvikler markedets bedste bærbare computere.
Det er det ydre. Læg dertil en meget kompliceret personlighed.
Steve Jobs var frygtet af sine omgivelser. Han stillede sublime krav og brugte sprogets værste gloser om sine folk. Det meste nye, han blev præsenteret for, kaldte han "lort". Den højste ros, han kunne komme op med var "det er da en begyndelse".
Men det var alt sammen båret af en energi, en begejstring og en evig ambition om at lave det bedste. Alt var gennemsyret af hans ønske om at lave produkterne brugervenlige og lækre. Han interesserede sig for hver eneste detalje. Computerne er formstøbte eller boltet til, så man ikke kan komme til indmaden. Alligevel er der brugt hundredevis af timer på at designe kredsløbene, så komponenterne ligger smukt.
Konkurrenter, der forsøgte at efterligne Apples produkter, faldt totalt igennem, og Apple satte gang på gang standarden, både når det gjaldt funktionalitet, design og programmering.
Omkring sig havde Jobs tusinder af dygtige medarbejdere, som han pressede hårdt men også belønnede og roste til skyerne. De kunne alle sammen genkende et virkelighedsfornægtende kraftfelt, som Jobs kunne bygge op omkring sig. Tingene var som Jobs sagde, uanset hvad fakta i øvrigt var. På mirakuløs vis ændrede virkeligheden sig efter Jobs ønsker.
Og så er der manden selv, der var veganer, mediterede og aldrig holdt op med at søge efter livets mening. Han så sig selv som en oprører, selv om han i realiteten var stjernerig. På den ene side gik han altid i slidte cowboybukser og grå sweatshirts. På den anden side insisterede han på at parkere sin afgiftsfri Mercedes på handicapladserne.
Jeg kan ikke fortælle det 1/10 så godt, som Walter Isaacson gør i bogen. Ønsk dig den i julegave, eller gør som jeg: Lån den på ereolen.dk og læs den på din iPad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar