Fri hash - fri os for det

Længe leve friheden.
Det er vi allesammen enige om.
Men så kommer der lige et par forbehold, og nogle af mine gælder på sundhedsområdet. Her synes jeg, at fællesskabet har en pligt til at hjælpe folk på nogenlunde fornuftig kurs.
Det er hamrende usundt at ryge, og derfor skal samfundet gøre så meget som muligt for at forhindre, at unge begynder på det.
Nu foreslår Københavns Borgerrepræsentation så at gøre salg af hash lovligt i hovedstaden - lidt a la den hollandske model. Målet er først og fremmest at tage brødet ud af munden på rockere og indvandrerbander, og det er meget sympatisk.
Jeg hører til de gammeldags på det punkt. Jeg er helt klart modstander af fri hash. Hash er meget farligere end cigaretter, så jeg synes, at samfundet skal gøre alt, hvad vi kan for at forhindre, at folk ryger hash. Min logik siger mig, at jo nemmere et stof er at få fat på, jo flere vil købe det. Jeg har set det med egne øjne i Amsterdam, hvor alle slags mennesker vader ind i en coffeeshop og køber et par joints. Det ville de ikke gøre, hvis de skulle handle med en narkoman eller en rocker i en mørk sidegade.
Jeg er slet ikke forarget over, at folk ryger sig skæve. Det er da meget sjovt, og det skader sikkert heller ikke, at nogle danske turister hiver lidt hash ned i lungerne et par gange i Amsterdam.
Men vi hører, at fem pct. af de unge, som starter med at ryge hash, ryger ud i et egentligt misbrug. Jeg er sikker på, at offentlige hashcaféer i København vil føre til mere misbrug og flere sundhedsproblemer. Og jeg kan ikke få ind i mit hoved, at vi med den ene hånd gør en maksimal indsats for at forhindre tobaksrygning og med den anden stimulerer salget af hash.
Men hvordan dæmmer vi så op for rockerkriminaliteten? Det aner jeg simpelthen ikke, men jeg er ret sikker på, at fri hash heller ikke er en løsning.