Løbetosser kan forklare ALT

Vi mennesker har det med at søge enkle svar på komplicerede spørgsmål.
Og når det gælder sundhed, er det så skønt at være løbetosse, for i vores små, primitive hoveder er løb simpelthen medicin og forebyggelse mod alle dårligdomme (undtagen løbeskader).
Forleden vågnede jeg ved, at min klassekammerat fra Holstebro, Klavs Martiny i radioavisen forklarede om de mange mennesker, der får vinterdepression på grund af for lidt lys.
Og så tænkte jeg straks, at det heldigvis ikke rammer mig, fordi jeg meget ofte sørger for at komme ud at løbe, mens det er lyst. Jeg synes faktisk også, jeg har en lidt brun ansigtskulør her i november, og det skyldes garanteret løb. Der er noget med, at der altid trænger lidt sollys igennem, og man får jo røde kinder af at svede.
Så kom vi til at snakke om sygefravær, og her er jeg helt sikker på, at løb spiller en rolle. Når man er i god form, fungerer alle indre organer godt - og de er en slags motor for vores helbred. De fleste løbetosser er meget lidt syge, og vi kommer også hurtigere over en gang influenza end folk, der er i dårlig form.
Så var der en anden klog én i radioen, der fortalte, at søvn og D-vitaminer er det vigtigste for immunforsvaret. Aha, tænkte jeg. Endnu et skvæt vand på min mølle. Vi løbetosser har et højt søvnbehov. Jeg skal helst have 7-8 timer hver nat, og skulle der løbe et par ekstra på i weekenden, er jeg meget veltilpas. Og D-vitaminer får vi jo fra solen, når vi er så meget ude.
Endelig er der den evige diskussion om at være for tyk. Den er ikke aktuel for løbetosser. Selv holder jeg den slanke linje ved at følge det simple princip om at spise tit, men meget. Fed mad er jeg ikke glad for, men kager og slik kører jeg meget gerne ned.
Jeg brænder kalorier af ved at løbe, og så er der den indbyggede uretfærdighed, at folk i god form har en højere forbrænding end andre. Så selv, når jeg ligger på sofaen, kører kalorietælleren baglæns.
Desværre er det sådan, at løbeture ikke løser økonomiske problemer, og alle trakasserierne på Christiansborg kan heller ikke fordufte på en halv eller en hel maraton.
Men de forekommer knap så vigtige, når man kommer herligt træt hjem efter en time eller to i den gratis natur.