Tavshedsfriheden længe leve

Tak til Troels Lund Poulsen for at have leveret et fint eksempel til lærebøgerne i statskundskab om emnet tavshedspligt. Den tidligere minister ville ikke udtale sig om sagen om departementchefens indgriben i sagsbehandlingen, fordi der verserede en politisag om en læk fra ministeriet. Lund Poulsen mente, han havde tavshedspligt. Det var forkert. Tavshedspligten gælder personfølsomme oplysninger - aktuelt om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold. Men det betyder ikke, at hele sagen er omfattet af tavshedspligt. Tavshedspligt er en beskyttelse af borgeren, som har pligt til at udlevere sine personlige oplysninger til myndighederne. Det er ikke en beskyttelse af politikere eller embedsmænd. Tværtimod skal de tåle, at borgerne og pressen kan kigge dem over skulderen i deres måde at løse opgaverne på. Det er vigtigt for vores demokrati, og i den konkrete sag har journalister i rigt mål opnået aktindsigt. Så det var en klar misforståelse af den tidligere minister. Da han fik stukket den i næsen, forsøgte han med en vits om, at han havde pålagt sig selv tavshedspligt. Der kunne han såmænd have henvist til sin ytringsfrihed. Den vender begge veje. Enhver har ret til at ytre sig - og til at lade være. Selv en ambitiøs politiker har uindskrænket frihed til at holde sin mund. Det er jeg ikke sikker på, at de allesammen er klar over.