Jeg har en ven, der hedder Bent. Bent Engelbrecht.
Han har flere venner i den virkelige verden end du og jeg og vores familie har på Facebook. Bent er simpelthen et inspirerende menneske - vidende, nysgerrig, kærlig og tillidsfuld.
Defor er han også en dygtig konsulent. Folk føler sig trygge i Bents selskab.
For 32 år siden startede han konsulentfirmaet Ankerhus, som han var drivkraft for gennem adskillige år. For nogle år siden indledte Bent et generationsskifte, som gik helt efter bogen. En ny ledelse tog langsomt over, og Bent trappede lidt ned. Det gik fornuftigt, men Ankerhus fik et par svære år, da finanskrisen satte ind. Meget svære, viste det sig, for for et par uger siden sagde banken stop, og selskabet gik konkurs.
Bent var hovedaktionær, og jeg er ret sikker på, at han har lidt et stort tab på konkursen. Der til kommer smerten ved at sige farvel til sit livsværk.
Hvad gør man i sådan en situation? De fleste ville ærgre sig og komme videre, men Bent er altså en helt speciel person. Han kastede sig ind i en rekonstruktion, som faldt på plads i løbet af en uge. Nu har Bent købt navn og rettigheder af konkursboet og er startet forfra som direktør for Ankerhus. Han lejer nye lokaler, ansætter folk på nye vilkår og kontakter igen kunderne med tilbud om ledelsesrådgivning.
En iværksætter på 66 år, der er klar til at arbejde tidligt og sent for at få enderne til at nå sammen. Og en god ven, der hjælper så mange som muligt af de ansatte videre efter den pludselige konkurs.
Det er Bent. Bent Engelbrecht. Du kan godt forstå, hvorfor jeg er stolt af at være hans ven, ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar