mandag den 18. april 2011

Løbetossens selvbedrag

Da jeg havde gennemført New York Marathon erklærede jeg frejdigt, at det blev mit sidste maratonløb. Frem over vil jeg kun løbe for at løbe. Jeg vil ikke presse mig selv med risiko for at blive skadet.
Det sidste overholder jeg indtil videre uden problemer. Jeg har ikke været skadet siden, og jeg har holdt mig væk fra hård træning. Resultatet er, at benene nemt klarer tre ugentlige løbeture på i alt ca. 45 kilometer.
Men det der med maratonløbene ved jeg nu ikke rigtig. Hvis nu det viser sig, at jeg rent faktisk kan holde til det uden at blive skadet, såe...
Inden for den seneste måned har jeg løbet nogle ture, som afslørede en ret god form. En meget hård 15,50 km strøg jeg igennem på 4,27 minut pr. kilometer. Så kan jeg også løbe en halv maraton på 1,33 timer, som jeg gjorde i Skagen en måned før New York.
I går var det en 28 kilometers tur med en højdeforskel på over 150 meter. Gennemsnitstiden var 4,45. Så kan jeg løbe en maraton på 3,35 timer, og det er superduper.
Så - jeg kan da prøve at løbe 30 kilometer de næste par weekender. Hvis så vejret er nogenlunde køligt i København den 22. maj, kunne jeg måske prøve Copenhagen Marathon for første gang.
Den svære øvelse er lade være med at træne for meget de kommende uger. Nu når det går så godt.
Jeg løber stadig for at løbe, og det vigtigste for mig er stadig at kunne løbe tre gange om ugen uden at blive afbrudt af irriterende skader. Men hvis jeg både kan det og klare et maratonløb, så er der ingen grund til at være principrytter. Bare fordi, man i en højtidelig stund er kommet med en lidt svulstig udtalelse.

Ingen kommentarer: