Messias fra Århus

De politiske kandestøbere havde en stor dag forleden, da Nikolai Wammen bekendtgjorde, at han vil vende tilbage til Christiansborg. Hele vejen rundt var kommentatorerne enige om, at det var en ren vindersag for Århus-borgmesteren. Her er deres logik:
1. Hvis Socialdemokraterne vinder regeringsmagten efter næste valg, bliver Nikolai Wammen topminister. Måske finansminister.
2. Hvis Socialdemokraterne ikke får regeringsmagten, er Helle Thorning-Schmidt færdig som formand, og så kan Wammen blive hendes afløser.
Begge dele kan godt være rigtigt, men det kan også være skruphamrende forkert. Lad os tage punkt 1 først.
For det første skal Nikolai Wammen igennem en valgkamp, og i sådan én er der altid risiko for at dumme sig. For det andet er popularitet i Århus ikke nok til at stige til tops i et stort parti. Hvis Thorning-Schmidt bliver statsminister, udpeger hun de socialdemokratiske ministre, og der er mange hensyn at tage. Nikolai Wammen har kun siddet i Folketinget i 5 år, og selv om han har gjort det fint i Århus, behøver han ikke at være en dygtig toppolitiker.
Jeg tror såmænd nok, han kan blive minister, men han behøver ikke at brage direkte ind på andenpladsen i partiet.
Så er der punkt 2, hvor der er to ubekendte. Den første er, at Helle Thorning-Schmidt trækker sig, hvis ikke hun bliver statsminister. Det kan godt være, men det er ikke sikkert. Det kommer under alle omstændigheder an på det konkrete valgresultat. Selv om ingen kommentatorer ser det komme, kan vi godt få et grumset folketing, hvor de radikale sidder med nøglen til regeringsmagten, og så er det ikke 100 % givet, at Danmark får en S-SF regering. Der kan gå meget kludder i sådan nogle dronningerunder, selv om det er mange år siden sidst.
Det andet punkt er, at Nikolai Wammen ikke nødvendigvis bliver formand efter Helle Thorning-Schmidt. Han kan være en mulighed, men det kunne også være Dan Jørgensen, Jan Trøjborg, Pernille Blach-Hansen eller en fjerde, vi ikke lige har tænkt på.
Det er spændende, sjovt og interessant, at borgmesteren fra Århus vil i Folketinget, og hans ambition er helt sikkert ikke at slappe af på bageste række.
Men den enslydende analyse fra kommentatorerne fortæller mere om lemming-effekten blandt dem end om den politiske virkelighed i meningsmålingernes største parti.
Wammen er dygtig og nem at forstå. Men han er ingen Messias.