Værdipolitik.
Hvad tænker du på, når jeg skriver det?
Lad mig gætte på flygtninge og kriminalitet. Værdipolitik er et ord, Dansk Folkeparti og dets støttepartier har indført og forbundet med de to områder, hvor den tidligere regering var ude af trit med befolkningen.
Det er hverken forbudt eller forkert. De tre magthaver-partiers holdning er båret af værdier, når det gælder flygtninge og højere straffe. Hvilke må de selv redegøre for.
Værdier er et positivt ord. Det sender signal om, at de fører politik med hjertet. For dem som politikere er der noget, der er rigtigt, og noget der er forkert. Fint nok.
Tricket ligger i at erobre ordet, for hvis vi analyserer det rent sprogligt, er al politik værdipolitik. Ellers er det ikke politik.
Økonomisk politik, udenrigspolitik, miljøpolitik, uddannelsespolitik, ja selv kirkepolitik er båret af værdier. Når rød og blå blok for tiden markedsfører hver deres kur imod den økonomiske krise, er det ikke en faglig og teknisk strid om effekten af at arbejde mere sat op imod effekten af at spare på de offentlige udgifter. Der ligger grundlæggende værdier bag.
Så det er i høj grad værdipolitik på samme måde som tv-forliget og de nye regler om færre dyrlægebesøg hos danske landmænd.
Der er absolut intet galt i værdipolitik.
Men det er smart at få det forbundet med sin egen politik på udvalgte områder. Det er fiffigt på den måde at tage patent på ordet værdi i forbindelse med politik. Kampen om ordene er en vigtig del af politik, og her har den borgerlige regering været dygtig.
Især når man tænker på, at der i dette tilfælde er tale om et konstrueret ord, som ikke rigtig giver nogen mening. Vi havde jo grinet, hvis de havde kaldt det for holdningspolitik, men det havde i realiteten betydet det samme som værdipolitik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar