S og SF vil bare øge de offentlige udgifter og hæve skatten med 30 mia. kr.
Sådan lyder regeringspartiernes forklaring på, at de absolut kun kan samarbejde med Dansk Folkeparti.
Myten om de rødes økonomiske uansvarlighed markedsføres lige så massivt af de borgerlige som de rødes evige sang om, at de blå vil afmontere og senere afskaffe velfærdsstaten.
Der holder de så hinanden skakmat, alt imens økonomien sejler og Danmark sakker bagud.
Kendsgerninger dræber på stedet begge myter.
De regeringer, som har haft mest styr på statsfinanserne, er de røde. Mogens Lykketoft var en kæmpe succes som finansminister. Han fik styr på de offentlige udgifter, og i hans og Nyrups regeringstid gik alle økonomiske nøgletal i den rigtige retning. Mange har glemt det, men Lykketoft var benhård, og han var drønende upopulær i kommunerne, fordi han strammede voldsomt op. De har også glemt, at S-regeringerne sænkede skatterne og endda afskaffede formueskatten.
De offentlige udgifter steg med eksplosiv hast, da de borgerlige overtog regeringsmagten. De har absolut ikke afmonteret velfærdsstaten. Tværtimod. De har propfodret den, så alle advarselslamper nu lyser og blinker og bamler.
Hvad er den rette medicin til det?
Mere arbejde, siger S og SF.
Offentlige besparelser, siger regeringen.
Begge dele, siger økonomerne og Vækstforum. Jeg tror, de har ret.
Tænk sig, hvis de to parter ville sætte sig ned og tale om det. Det var for resten det, Novos topchef Lars Rebien Sørensen opfordrede dem til for et par uger siden. Men den arrogante finansminister svarede: Det vil vi gerne, men det nytter ikke noget, for S og SF vil bare hæve skatten og udgifterne.
I 9 år har ministrene vænnet sig til, at de ikke behøver at lytte. De skal bare tælle til 90 mandater i Folketinget. Når 90 stemmer for, er det bedøvende ligegyldigt, hvad de andre siger.
Og det er bedøvende ligegyldigt, hvordan det går Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar