Alt det planlagte på vores miniferie til København gik i vasken - undtagen højdepunktet: Grønnegårds Teatrets Don Juan.
Det var i går, og det var en fantastisk aften.
Faktisk fik vi tre forestillinger på én billet.
Den første har jeg taget billede af - spisning i haven i Kunstindustrimuseet. Vi kom kl. 18, halvanden time før teaterstykket startede, og da var der allerede halvt fyldt i haven. En del af oplevelsen er nemlig at spise sin medbragte madkurv på plænen. Vi havde købt et par plaider i Jysk, og så havde vi en lille take-away boks med salat og en flaske vand med. Det var langt under standard.
Folk kom med kølebokse, klapstole og årgangsvine. Ja, der lød også plop fra flere champagneflasker. Vejret var jo fantastisk, næsten for godt. Selv efter kl. 19 sad vi og svedte i solen.
Denne fælles skovtur lagde bunden til en god stemning, som holdt sig hele aftenen.
Inden Nicolas Bro & co. gik på de særdeles skrå brædder opførte kulturminister Per Stig Møller et lille stykke diplomat-teater et par rækker foran os. Ministeren og hans samlever Xukun Ji skulle sidde på 5. række, plads 5 og 7, men en af pladserne var optaget. De fik først en lang forklaring fra nogle flinke damer - det var noget med en ældre herre, der havde sat sig på en af deres pladser.
"Jamen, det er jo Niels", grinede Per Stig Møller, og forklarede meget bestemt den gamle mand, at han bare havde at flytte sig hen til sin egen plads. Niels spillede døv, men ministeren var ikke til at rokke. Stadig med et smil på læben kommanderede han den gamle mand væk, og forklarede til de omkringsiddende, at Niels laver det nummer hver gang, han ikke har sikret sig en god plads.
Så var det tid til selve forestillingen, og det var simpelthen super. En rap og sjov udgave af Molieres 345 år gamle skuespil om den ryggesløse adelige charmør, som leger, lyver og snor sig gennem tilværelsen i unge pigers selskab. Nicolas Bro er ikke lige den skuespiller, jeg først ville tænke på som Don Juan, men nu kan jeg slet ikke se andre for mig. Han er storcharmerende, og så er det jo sådan, at forførelse ikke kun handler om udseende. Smiger, betoning, mimik og stemmeføring kan også få hjerter til at banke.
Morten Kirkskov spiller Don Juans tjener Sganarelle, som går så frygtelig meget igennem i selskab med den lidenskabelige adelsmand. Det hele foregik på 7 hæsblæsende kvarter, der føltes som en halv time, og bagefter cyklede vi derfra med et stort smil på læben - og nogle private tanker om moral, religion og ære.
Kulturministeren cyklede ikke. Han og Xukun Ji blev hentet af ministerchaufføren.
Så det har nok været arbejde for ham at se den forestilling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar