Uddannelse gør den store forskel

Finanskrisen er tilsyneladende ved at ebbe ud, og virksomhederne begynder igen at ansætte folk.
Det betyder desværre ikke, at alle de ledige kommer i job. Vi har for længst erfaret i medierne, at måske op til 100.000 industriarbejdspladser er forsvundet for altid.
Svaret på den udfordring er uddannelse.
I vores familie har vi to nyuddannede ingeniører. Da de stod med eksamensbeviset sidste sommer, var der ingen job at få. De søgte på livet løs vinteren igennem, men fik nærmest ingen respons. For et par måneder siden kom der hul igennem, og de har nu begge oplevet at skulle vælge mellem to job. Fra frustration til luksus på få måneder.
Sådan går det ikke for ufaglærte og folk med kort uddannelse. De oplever fortsat, at der er 250 ansøgere til hver stilling, og at det er en sejr bare at komme til samtale.
Intet tyder på, at den tendens ændrer sig fremover. Tværtimod. Det bliver mere og mere udtalt. Vejen til et job går gennem uddannelse, og når du har fået jobbet, skal du blive ved med at dygtiggøre dig.
Det er vigtigt at vide for hver enkelt, for vi har selv ansvaret for vores eget liv.
Men det er bestemt også en samfundssag. Uddannelse bør have absolut topprioritet hos politikere på alle niveauer. Vores samfund skal simpelthen omstilles til, at uddannelse ikke er et valg, den enkelte træffer. Det er lige så selvfølgeligt som en plads i børnehaven.
I øjeblikket går det katastrofalt på området. Den officielle målsætning er, at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men andelen falder er nu under 80 %.
Selv om vi er foruroligende langt fra målsætningen, er den forældet lige om et øjeblik.  Målet burde være, at alle får en faglig, mellemlang eller videregående uddannelse.
Det er simpelthen forudsætningen for at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Vi skal vide noget, vi skal kende til sammenhænge, og vi skal eje evne til at tilegne os nyt stof, strukturere oplysninger og sætte dem ind i en sammenhæng.
Ellers kan vi ikke forlange at få 200 kr. i timen.
Vi har netop besat et job i Tankegang, og det slog mig virkelig, hvor stor en forskel, uddannelsen gjorde. Vi havde dygtige, sympatiske og rutinerede folk til samtale. Men det var tydeligt at mærke forskellen mellem dem, der kom med en gammel HF-eksamen og en del livs- og joberfaring, og dem der kunne byde på en videregående uddannelse.
Tankegang er ikke en meget elitær eller intellektuel virksomhed, men som alle andre går vi efter de bedste af dem, der byder sig til. Og det var altså i alle tilfælde de veluddannede.
Min bedstefar gik højst 7 år i skole, og hvor har jeg mange gange hørt om prædike om, at vi børnebørn skulle se at få os en uddannelse. Det forstod jeg ikke dengang, for bedstefar var en rig mand.
Men jeg forstår det nu, hvor det bare er 100 gange mere aktuelt end for 40 år siden.
Derfor har jeg lige holdt en lille prædiken om det.