Kæmp for alt, hvad du har kært
Dø om så det gælder.
Sådan synger vi altid frejdigt i en populær salme, og jeg har tit sunget med.
Begivenhederne for de danske soldater i Afghanistan har fået mig til at tænke over ordene, og jeg har erkendt, at jeg ikke kan stå inde for dem.
Jeg ønsker ikke at dø for en større sag, og jeg vil ikke pålægge andre at gøre det på mine vegne.
Kald mig kryster, kylling eller endda forræder. Det ændrer ikke ved, at jeg har det sådan. Jeg forsøger ikke at overbevise dig om, at du skal mene som mig, og den modsatte holdning af min anser jeg ikke for at være forkert.
Hvis nogle røde, gule eller grønne onde mennesker tager magten i Danmark og afskaffer demokrati og ytringsfrihed, så vil det være en katastrofe.
Men jeg vil heller ikke kaste bomber imod dem eller skyde nogen af dem.
Jeg vil ikke kaste mig ud i en modstand, som kan koste mig selv eller mine kære livet. Jeg vil flygte, dukke mig, gemme mig eller gøre noget andet for at redde mit eget liv.
Hvad har det med Afghanistan at gøre?
For mig er sammenhængen helt klar. Når folk af et godt hjerte opfordrer os til at støtte vores soldater, så kan jeg kun bidrage med ét: Ønsket om at få dem hjem så hurtigt som muligt og tilbyde dem en fornuftig hjælp.
Jeg kan ikke forsvare, at unge danskere slår andre ihjel og risikerer deres eget liv for at forhindre terrorisme i Danmark og Vesteuropa. For jeg ved, at jeg aldrig selv vil tilbyde min arbejdskraft til missionen.
Det er ikke fordi, jeg sympatiserer med Taleban eller andre antidemokrater. Det er alene, fordi jeg synes, det er forkert at slå ihjel og sætte sit liv på spil af politiske grunde.
Jamen, vil du sikkert sige, vil du bare give terroristerne frit spil?
Det åbner for en lang diskussion, som jeg vil korte af med at sige, at der ikke findes én rigtig løsning. Verden er fuld af uretfærdighed. Det løser vi ikke ved krig - og heller ikke ved at vende den anden kind til. Vi løser det sikkert aldrig, men vi kan tale om det, og så kan vi hver især og sammen gøre det, vi synes er mindst forkert.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar