Kom frit frem, Amdi

Hver gang, jeg kører forbi Ulfborg, skæver jeg ind ad de små sideveje mod Madum og Tvind. Det kunne jo være, at Mogens Amdi-Petersen spadserede rundt på en af stierne tæt ved skolefællesskabets arnested. Måske er han ude at se på den lille vindmølle, der i flere år var verdens største, eller måske går han bare tur med sin hund.
Jeg er klar til at gribe telefonen og skyde et par billeder. Hvis ikke han løber væk, vil jeg også prøve at blokke ham for en kommentar. Jeg lover på FDF-ære at skrive lige nøjagtigt, hvad han siger - uden at redigere eller kommentere.
Sikke et scoop det kunne være. Selv et par grynede billeder, og selv den mindste lyd, der kom ud af Mogens Amdi-Petersens mund, ville være en sensation. Min blog ville gå fra 7 til 700.000 læsere på en uge. Måske den største stigning i hele blogosfærens historie.
Jeg kunne selvfølgelig også for ussel mammon sælge mine billeder til højestbydende avis, men det gør jeg altså ikke. Hvis du læser dette, Mogens, kan vi godt aftale, at jeg ikke skal tjene en øre på at fotografere og citere dig. Skulle der ad omveje komme en skilling ind, donerer jeg den gerne til børn i ulandene eller et andet ædelt formål efter din vilje.
Nu ved jeg tilfældigvis, at Amdi ikke er blandt mine 7 læsere, og chancen for, at han befinder sig på Ulfborg-egnen er nok minimal. Sidst, den tidligere Tvind-leder blev opdaget af en journalist, boede han i en komfortabel lejlighed i Miami. Dengang og ved den senere retssag udtalte han sig stort set ikke til pressen, så chancen for at vride en kommentar ud af den gode Amdi, er nok meget lille.
Men jeg ville gerne.
For jeg synes fortsat, den 71-årige lærer og stifter af Det Nødvendige Seminarium og Den Rejsende Højskole er en interessant historie. På godt og ondt.
Anarkisten i mig synes, det er fantastisk at lave helt nye skoler, som bryder med alle traditioner og opnår fine resultater for unge velfærdsdanskere, som ellers var opgivet af samfundet. Vindmøllen var også et mesterværk, og så fører Amdi Petersen indtil videre 2-0 over den danske stat i retssager.
Først vedtog et flertal i Folketinget en særlov imod Tvindskolerne. Den lov forkastede Højesteret som grundlovsstridig. Siden tabte anklagemyndigheden med et brag en stort anlagt retssag imod Amdi-Petersen. Han var tiltalt for skattesvig og underslæb for i alt 108 mio. kr., og statsadvokaten forlangte Amdi fængslet i fem år og fradømt retten til at sidde i bestyrelser og fonde.
Kort efter forsvandt sagens hovedpersoner, og Mogens Amdi-Petersen er aldrig dukket op. Den ustraffede mand er efterlyst af Interpol, så politiet over alt i verden har pligt til at anholde ham, hvis de ser ham. Anklagemyndigheden har nemlig anket frifindelsen, men sagen kan ikke komme for landsretten, fordi det ikke er lykkedes at forkynde anken (som det hedder på juristsprog) for Amdi-Petersen.
Det er en formalitet, for Amdi har selvfølgelig læst om anken i avisen? Ikke hvis han lever efter et af de råd, han angiveligt skulle have givet lærerne i Tvindkollektivet i 1978:
"Aviser og journalister har ikke noget ordentligt mål. De laver aviser for at tjene penge, og alt det lort, de skriver, skal ikke få lov at gribe ind i vores liv. Vi vil ikke generes af de undermålere." 
Jeg har ikke selv hørt ham sige det, så jeg kan ikke garantere, at citatet er korrekt.
Men jeg kan endnu engang love, at mit eneste mål med et interview med Mogens Amdi-Petersen er at videregive hans historie, og at jeg ikke vil tjene penge på det.
Kom frit frem, Amdi. Vi kan godt mødes et diskret sted.