Gætte, gætte meningsmåling

Solle har en dejlig termokop til te, og ude i bilen råder vi over en flot designet isskraber.
Begge dele har vi erhvervet ved at deltage i meningsmålinger på nettet. Politikens analyseafdeling Webpol sender med jævne mellemrum link til en undersøgelse, og så får man point for at svare. Disse point kan så omveksles til varer.
Det er helt okay, men jeg vil godt sætte et lille spørgsmålstegn ved undersøgelsernes værdi. Jeg tror andre end os har oplevet, at man undervejs i et længere spørgeskema bliver mere og mere irriteret og til slut svarer helt vilkårligt for at få det overstået. Vi har jo en interesse at nå til vejs ende, for der vanker en gevinst i form af point til gavekontoen hos Webpol.
Forleden kom endnu en undersøgelse. Som så mange andre startede den med at spørge til vores avisvaner, og jeg forsøgte at svare nogenlunde det samme, som jeg plejer. Det er tit, Politikens egne produkter, spørgsmålene kommer til handle om, og det var også tilfældet denne gang.
Først ville de vide, om jeg havde læst lørdagsavisen - jeg svarede ja. Så gjaldt det tillægget Lørdagsliv. Også det valgte jeg at bekræfte, at jeg havde læst, selv om det vist nok var en tilsnigelse. Så viste de pludselig nogle boligannoncer fra samme tillæg, og spurgte, hvor tit jeg kiggede på dem.
Her begik jeg så den fejl at svare ærligt - at jeg aldrig ser boligannoncerne i Lørdagsliv.
Bum. Så var undersøgelsen slut. Tak for din deltagelse, du får 40 point.
En komplet undersøgelse giver 100-150 point, og et designerkrus koster 3000, så der skal mange fejlskud til, før næste gave tikker ind. Derfor er det altid ærgerligt at gætte forkert på deres spørgsmål.
Jeg kunne da godt have sagt min mening om nogle lystejendomme i Nordsjælland og et par lejligheder på Østerbro. Herregud, min mening kan vel være lige så god som den, der leveres af en adjunkt fra Birkerød, som sidder og bladrer hver en side i Politiken igennem.
Men nu blev jeg altså dømt ude. Ugen før var det min manglende interesse for Ekstra Bladet, der kostede dyrebare point, og tidligere er jeg blevet bortdømt, fordi jeg ikke kunne genkende nogle annoncer fra et teleselskab.
Jeg vil gerne fortælle min helt uafhængige og ubestikkelige mening om bremseeffekten på en Toyota og om Ekstra Bladets tv-tillæg. Mit motiv er at få nogle dejlige ting til hjemmet, og det er vel ædelt nok. Men jeg bliver altså gang på gang smidt af, fordi jeg ikke kan gætte, hvad undersøgelsen egentlig handler om.
Kære Webpol. Skriv oppe i toppen, at denne undersøgelse handler om boligannoncer i Lørdagsliv. Så skal jeg nok krydse af de rigtige steder, så vi kan gøre en god handel sammen. I får mine meninger, og jeg får tekrusene.
Jeg kan ikke acceptere, at jeg ikke må sige min mening, blot fordi jeg ikke ved noget om emnet. Tænk sig, hvis politikere blev ramt af den samme urimelige begrænsning.