Vores sprog er fuldt af talemåder, som vi knap nok lægger mærke til. En af dem handler om at tåle mosten. Helt konkret betyder det, at man kan drikke en masse øl og spiritus uden at gå under bordet. Der er helt klart noget mandfolkejargon i vendingen.
Det er der også i den overførte betydning. Den, der ikke kan tåle mosten, er sart. Oftest handler det om omgangstonen - i skolen eller på arbejdspladsen. Hvis man (uden d) beklager sig over den, kan møde svaret: Kan du ikke tåle mosten?
Det er ren manipulation, for i spørgsmålet ligger en bebrejdelse. Det er personen, der er noget galt med - ikke mosten, altså omgangstonen.
Politiske kommentatorer bruger tit udtrykket og andre i samme genre. Lene Espersen og Helle Thorning-Schmidt må finde sig i mange grovheder i de to sager, der kører imod dem i pressen. Og der er ikke noget med at klynke, for som partiledere i en verden, hvor "der bliver gået til stålet" må de kunne tåle mosten.
Det tror jeg også, de kan. Men jeg synes, det kunne være befriende, hvis der engang imellem var nogen, der diskuterede, om mosten var for sur eller for gammel. I stedet for at trække overbærende på skuldrene af de skvat, der ikke kan tåle mosten, burde vi smage på den og overveje, om den skal skiftes ud.
Hvordan taler vi sammen her på arbejdspladsen? Hvad gør dig glad og hvad gør dig ked af det? Hvordan forventer du, at andre behandler dig, og hvordan behandler du andre? Det er nogle gode spørgsmål at tage op med jævne mellemrum. Gør man ikke det, får den samme most bare lov til at stå og blive sur, og så er der lige pludselig nogle stykker, der ikke kan tåle den.
Jeg ved godt, det er mere vigtigt på en arbejdsplads end på Christiansborg, for der har de jo ikke et fælles mål om at nå nogle gode resultater sammen. Tværtimod så gælder det om at bekæmpe og latterliggøre modstandere.
Så i den verden er udtrykket "han kunne ikke tåle mosten" alt for søndagsskoleagtigt. Skal man på forsiden, må man ty til ordet "svagpisser".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar