Jeg kender en borger

Fotoet er tage af Lene Høg, AVV og ejes af Mike Zuckerberg.

I mandags skete der noget nyt til en affaldskonference. Der mødte en borger frem - en ganske almindelig én. En af dem, der ikke kender forskel på genanvendelse og genbrug.
I de 14 år, hvor jeg er kommet til den slags arrangementer, har jeg siddet nede i salen og lyttet til politikere, ledende embedsmænd, forskere, ingeniører og en sjælden gang kommunikationsfiduser. Men aldrig til en borger.

Nulskrald fik en time
Så jeg måtte selv komme med én. Nulskrald fik en time på Dansk Affaldsforenings årsmøde i Aalborg, og jeg udnyttede mine 20 minutter i programmet til at bringe Birgitte Gleerup fra Brønderslev på podiet. Hun fortalte om sin deltagelse i Nulskrald, og det gjorde hun helt fantastisk.
Vi havde aftalt at gøre det på en lidt afslappet facon, så det foregik på den måde, at jeg interviewede Birgitte. Det blev en hyggelig lille stund, og Birgitte afleverede nogle af dagens bedste pointer.

Sortering er sjovt
Den ene er, at folk gerne vil sortere deres affald, hvis det er sjovt. Og ifølge Birgitte Gleerup er Nulskrald sjovt. Tidligere måtte hun op at stå i skraldespanden for at mase det sidste ned. Nu får hun kun tømt beholderen hver anden uge, og der er stadig rigeligt med plads. Det er sjovt.

Nej tak til standardsløsninger
Den anden pointe er, at der ikke skal være én standardløsning, som alle borgere skal proppes ind i. Folk skal selv være med til at bestemme, hvilket udstyr de skal have ved boligen.

Både Birgitte og jeg fik mange rosende bemærkninger fra tilhørerne. Det var vi glade for, og vi hyggede os rigtigt med at rose hinanden, da vi kørte hjem.

Invitér en borger på scenen
Bagefter kan jeg godt undre mig over, at man aldrig ser borgere til konferencer og seminarer. Selv ikke dem, der handler om tidens hotteste emne i det offentlige: Borgerinddragelse.
Hvis du er med til at lave program til den slags arrangementer, har du hermed fået et gratis tip. Invitér en borger på scenen og bed hende fortælle, hvordan din branche ser ud gennem hendes briller. Du og dine kolleger får ny viden - og en helt ny oplevelse.

Kritisk interview - en god samtale

Enhver mediefidus med respekt for sig selv har set Martin Krasniks interview med Lars Hedegaard, som Søren Krarup og hans datter fik sat en masse blæst om.
Vi sad også med, da Martin Krasnik selv var interview-offer i Deadline lørdag aften. Her havde DR givet Poul Erik Skammelsen fra TV2 frie hænder til et kritisk interview.

Krarup satte dagsordenen
Og minsandten, om ikke begge interviews blev dissekeret i Presselogen på TV2 News dagen efter. Der var jeg ude at gå tur med hunden. Der gik for meget journalisme i den for mig (og vi kan heller ikke tage News).
Diskussionen drejer sig nu om formen på Krasniks interview - og ikke på Hedegaards ekstreme holdninger, som Krasnik søgte at få frem i lyset. Godt gået af Søren Krarup. Han forstår altid at sætte dagsordenen.

Journalisten skal have svar - ikke ret
Jeg er ikke spor forarget over Krasnik, men rent fagligt kan man godt diskutere, om han kunne have grebet opgaven anderledes an. Et kritisk interview behøver ikke at være en duel. Opgaven for journalisten er ikke at få ret i nogle påstande - men at få nogle oplysninger eller holdninger frem. Det er ikke sikkert, at den konfronterende stil er den mest velegnede.

Behagelig tone
Et kritisk interview kan godt foregå i en behagelig tone og som en god samtale. Når jeg tænker nærmere over det, tror jeg faktisk, TV2 er dygtigere til det end DR, som ellers er min foretrukne kanal. DR-interviews ender alt for tit med afbrydelser eller med, at journalisten stiller det samme spørgsmål tre gange og kræver at få et klart svar på det.
Som i al anden journalistik gælder mottoet "don't tell it - show it" også her. Vi seere er ikke så dumme, at vi skal have det ind med teskeer to gange for at fatte, at ministeren ikke kan eller vil svare på lige præcis det spørgsmål, som journalisten stiller. Det er heller ikke et mål i sig selv. Målet må være at blive klogere på ministerens holdninger. Det bliver vi sjældent gennem en ubehagelig konfrontation.

Stil spørgsmål
Journalistens håndværk er at stille spørgsmål. Den gode samtale opstår, når et svar afføder et nyt, uddybende spørgsmål. Når vi mærker, at journalisten er videbegærlig og nysgerrig. Og når interviewet varer så længe som 25 minutter, skal vi også gennem samtalen have et indtryk af den interviewedes personlighed.

Svært og meget svært
Det er svært, og med en lidt ustruktureret person som Lars Hedegaard er det meget, meget vanskeligt. Lige som det er med en rigtig dygtig politiker, der har forberedt tre statements sammen med den spindoktor, der står lige uden for studiet og følger hver en bevægelse.

Kom frit frem, Amdi

Hver gang, jeg kører forbi Ulfborg, skæver jeg ind ad de små sideveje mod Madum og Tvind. Det kunne jo være, at Mogens Amdi-Petersen spadserede rundt på en af stierne tæt ved skolefællesskabets arnested. Måske er han ude at se på den lille vindmølle, der i flere år var verdens største, eller måske går han bare tur med sin hund.
Jeg er klar til at gribe telefonen og skyde et par billeder. Hvis ikke han løber væk, vil jeg også prøve at blokke ham for en kommentar. Jeg lover på FDF-ære at skrive lige nøjagtigt, hvad han siger - uden at redigere eller kommentere.
Sikke et scoop det kunne være. Selv et par grynede billeder, og selv den mindste lyd, der kom ud af Mogens Amdi-Petersens mund, ville være en sensation. Min blog ville gå fra 7 til 700.000 læsere på en uge. Måske den største stigning i hele blogosfærens historie.
Jeg kunne selvfølgelig også for ussel mammon sælge mine billeder til højestbydende avis, men det gør jeg altså ikke. Hvis du læser dette, Mogens, kan vi godt aftale, at jeg ikke skal tjene en øre på at fotografere og citere dig. Skulle der ad omveje komme en skilling ind, donerer jeg den gerne til børn i ulandene eller et andet ædelt formål efter din vilje.
Nu ved jeg tilfældigvis, at Amdi ikke er blandt mine 7 læsere, og chancen for, at han befinder sig på Ulfborg-egnen er nok minimal. Sidst, den tidligere Tvind-leder blev opdaget af en journalist, boede han i en komfortabel lejlighed i Miami. Dengang og ved den senere retssag udtalte han sig stort set ikke til pressen, så chancen for at vride en kommentar ud af den gode Amdi, er nok meget lille.
Men jeg ville gerne.
For jeg synes fortsat, den 71-årige lærer og stifter af Det Nødvendige Seminarium og Den Rejsende Højskole er en interessant historie. På godt og ondt.
Anarkisten i mig synes, det er fantastisk at lave helt nye skoler, som bryder med alle traditioner og opnår fine resultater for unge velfærdsdanskere, som ellers var opgivet af samfundet. Vindmøllen var også et mesterværk, og så fører Amdi Petersen indtil videre 2-0 over den danske stat i retssager.
Først vedtog et flertal i Folketinget en særlov imod Tvindskolerne. Den lov forkastede Højesteret som grundlovsstridig. Siden tabte anklagemyndigheden med et brag en stort anlagt retssag imod Amdi-Petersen. Han var tiltalt for skattesvig og underslæb for i alt 108 mio. kr., og statsadvokaten forlangte Amdi fængslet i fem år og fradømt retten til at sidde i bestyrelser og fonde.
Kort efter forsvandt sagens hovedpersoner, og Mogens Amdi-Petersen er aldrig dukket op. Den ustraffede mand er efterlyst af Interpol, så politiet over alt i verden har pligt til at anholde ham, hvis de ser ham. Anklagemyndigheden har nemlig anket frifindelsen, men sagen kan ikke komme for landsretten, fordi det ikke er lykkedes at forkynde anken (som det hedder på juristsprog) for Amdi-Petersen.
Det er en formalitet, for Amdi har selvfølgelig læst om anken i avisen? Ikke hvis han lever efter et af de råd, han angiveligt skulle have givet lærerne i Tvindkollektivet i 1978:
"Aviser og journalister har ikke noget ordentligt mål. De laver aviser for at tjene penge, og alt det lort, de skriver, skal ikke få lov at gribe ind i vores liv. Vi vil ikke generes af de undermålere." 
Jeg har ikke selv hørt ham sige det, så jeg kan ikke garantere, at citatet er korrekt.
Men jeg kan endnu engang love, at mit eneste mål med et interview med Mogens Amdi-Petersen er at videregive hans historie, og at jeg ikke vil tjene penge på det.
Kom frit frem, Amdi. Vi kan godt mødes et diskret sted.

Enkle budskaber fra topchef

Som kommunikationsmand falder jeg altid for folk, der kan sige tingene ligeud, så alle kan forstå dem. Og jeg fortæller gerne kommunale chefer, hvor vigtigt det er at sende klare budskaber ud - at skære ind til benet og fortælle det væsentligste. Gerne med et billede, der er til at forstå.
En af de bedste i den disciplin er den netop fratrådte adm. direktør for Danfoss Jørgen Mads Clausen. I foråret havde jeg fornøjelsen selv at interviewe ham, og det var i sig selv en oplevelse. Han formåede på en eller anden måde at fremstille alting, som om det var banaliteter. Interviewet handlede om danske virksomheders muligheder for at gøre sig gældende, når det gælder vedvarende energi. Det var faktisk kompliceret stof, men Clausen kunne gøre det gribende enkelt uden at bruge vanskelige ord.
I denne uge hørte jeg et længere interview med ham i radioen, og det var lærerigt og inspirerende. Her fortalte han om sine 12 år som topchef i Danfoss. På det første bestyrelsesmøde fremlagde den nye direktør en vision om, at Danfoss fremover skulle være nummer 1 eller 2 i verden på alle sine produktområder. Enkelt, ikke sandt?
Bestyrelsen nikkede ja, og så satte hr. Clausen sine folk i gang. 30 selskaber og produktlinjer blev solgt fra og 60 andre blev købt til i løbet af en 10-årig periode. Omsætning og overskud blev mangedoblet, så Danfoss i dag har over 30.000 ansatte verden over.
Visionen - den er nu virkelighed. Danfoss er nummer 1 eller 2 på alt, hvad virksomheden sælger. Det er altså uhyggeligt stærkt gået.
Jørgen Mads Clausen er netop fyldt 60 år og er blevet formand for bestyrelsen i stedet for at være administrerende direktør. Også det kunne han forklare med et stærkt billede.
- Som topchef skal du være supermotiveret hele tiden. Topchefen skal være en sulten løve, lød det fra den altid smilende og positive mand.
Nu er hans afløser på plads, og Jørgen Mads Clausen er dyrepasseren, som kærligt og kritisk holder øje med, at løvens kløer er hvæssede.
Skulle jeg lige nævne, at han til sin fødselsdag ønskede sig penge? Det blev til ca. 300.000 kr., som er anbragt i en fond, der skal bevilge mikrolån til iværksættere i udviklingslandene.
Hvis du vil lære noget om ledelse, strategi og kommunikation, så lyt til Jørgen Mads Clausen, når muligheden byder sig. Det er stærkt inspirerende.