New York City Marathon 2009

For et par uger siden kom det brev, jeg har ventet på i månedsvis: Bekræftelsen på, at jeg kan melde mig til verdens største marathonløb - New York City Marathon.
Søndag den 1. november løber jeg rundt på Manhattan sammen med 38.000 andre løbeentusiaster fra hele verden. Vi er hovedpersoner i en gigantisk folkefest, som samler over 2 mio. tilskuere og lukker millionbyen den halve dag. Det bliver bare så fedt.
For to år siden meldte jeg mig til 2008-udgaven af løbet, men fik i foråret 2008 at vide, at jeg ikke havde fået en plads. Til gengæld skulle den være sikker i 2009 - og det er den nu.
Solle og jeg tager afsted sammen. Vi skal være i New York i en uge, og selv om løbet er turens højdepunkt, skal vi også rundt at se og opleve byen. Skulle der ryge en halv flaske vin ned en aften, klarer den veltrænede krop nok også det.
Jeg har fået besked på, at jeg SKAL gennemføre løbet - om så det skal tage 7 timer. Jeg fik lidt af en forskrækkelse, da jeg i oktober måtte udgå af maratonløbet i Odense efter 24 kilometer med krampe i lægmusklen.
Der besluttede jeg mig for, at jeg vil være i bedre form til løbet i New York, så vinteren igennem har jeg så vidt muligt løbet en lang tur hver weekend - på omkring 25 kilometer. Det er glippet nogle gange, hvor jeg har været til arrangementer, men jeg kommer ud af den mørke tid i betydeligt bedre form, end jeg plejer. Det er nemmere at træne om sommeren, fordi der er lyst så dejligt længe.
Jeg har også lovet mig selv, at jeg ikke skal gå efter en supertid i New York. I Odense løb jeg efter 3.20, velvidende at jeg ville løbe langsomt de sidste 10 kilometer og så komme ind på omkring 3.30.
I New York går det bare langsommere, fordi der er så ufatteligt mange deltagere, så jeg vil stile efter at lande på 3.45. Hvis det går rigtig godt med træningen, kan jeg måske sætte 3.30 som mål, men jeg er helt enig med Solle i, at jeg SKAL nå over målstregen.