Nogen synes, at finalen i X-Factor var spændende og medrivende. Men herhjemme var den direkte dramatisk og fik en højst overraskende slutning.
Solle og jeg havde væddet om vinderen, og har i over en måned gået og fantaseret om den dejlige gevinst, vi hver især kunne indkassere.
Reglerne var enkle. Hvis ABC vandt, skulle jeg give Solle en gave efter hendes eget valg. Det var en Nintendo Wii med et fit-bræt. Hvis Mohammed vandt, skulle jeg have et særligt løbeur. Hvis ingen af vores to personlige favoritter blev nummer 1, skulle ingen have eller give noget.
Vi sad så i lædersofaen hele aftenen og fulgte den laaaange finale. Det tog flere timer, og der skete ikke alverden undervejs. Efter tv-avisen skete der lidt. Mohammed gik ud, og Solles humør steg. Jeg kunne altså ikke vinde men havde 50 % chance for en udskrivning på et par tusinde kroner. Plus ydmygelsen ved at tabe.
Vi havde fortalt flere venner om væddemålet, så smserne begyndte at tikke ind hos Solle. Hun havde nemlig lovet at invitere til Wii-party, hvis hun altså vandt, og nu begyndte folk at glæde sig.
Efter mange jingler og gamle klip kom endelig det højtidelige tidspunkt, hvor afgørelsen faldt. Værten havde resultatet på et kort foran sig, og sagde: "Vinderen af X-Factor...."
Så blev der bælgmørkt i hele huset. Vi fik strømafbrydelse. Vi har en eller anden mystisk fejl, og når strømmen går, skal vi slå tv-stuen fra. Så kommer der strøm i resten af huset.
Så der brugte vi over to timer på en kedsommelig optakt og gik glip af den ene oplysning, hele aftenen handlede om. Vi ringede til den ivrigste sms-korrespondent og fik den sørgelige nyhed om, at Linda havde vundet, så hele vores væddemål endte i 0.
Vi har haft en masse fornøjelse af det gratis væddemål. Det med den fest må vi jo finde ud af på en anden måde. Der kommer nok en løsning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar