I denne tid skriver alverden om året, der lige er gået eller om deres forventninger og ønsker til det nye år. Så jeg finder på noget andet betydningsfuldt.
Det er for eksempel vigtigt at lufte sin hund. Ellers bliver den for tyk og dvask, og dens sanser og organer svækkes. Her i ferien skal der i hvert fald være tid til det, så vi napper hver dag en dejlig tur ned gennem skoven, som tager 30-40 minutter.
I dag tog jeg tjansen. Der var en del mennesker og hunde i skoven, så jeg måtte have Bertha i snor. Det var hun bestemt ikke glad for, og det gjorde turen meget mere besværlig og langt mindre hyggelig end sædvanligt.
Ustandseligt skulle hun standse op for at snuse og rode i nogle blade eller for at tisse en lillebitte tår. De fleste gange ventede jeg tålmodigt, men det skete da flere gange, at jeg hev i snoren og trak afsted med det lille kræ.
Den sidste kilometer hjemover kommer der sjældent nogen, så jeg lod hende gå uden snor, og så blev det en helt anden tur. Det meste af tiden gik Bertha tæt op ad mig, men enkelte gange var hun 5-10 meter bagude. Hun var aldrig ude af syne og aldrig på gale streger. Sådan er det også, når vi går tur med hende til hverdag uden at holde hende i snor.
Det er lidt tankevækkende, at et dyr som bliver vist tillid, lever op til den og opfører sig betydeligt bedre end det dyr, der holdes i kort snor. Både dyret og mennesket får en bedre oplevelse af at vise hinanden tillid.
Begge mine læsere er meget kløgtige mennesker, så jeg behøver ikke at udpensle min lære af denne lille beretning om tillid og kontrol. Jeg har fuld tillid til, at I forstår den overførte betydning uden at jeg behøver at hive i snoren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar