Nogle få mennesker mener, at israelerne har ret til at sønderbombe Gaza.
Nogle få mennesker mener, at Hamas har ret til at bombe Israel.
Men langt de fleste af os mener, at krig og bomber ikke fører noget godt med sig. Jo værre, de behandler hinanden, jo mere udsigtsløs bliver håbet om fred.
Det store problem er, at de få mennesker, som går ind for bomber, lige præcis er dem, der træffer beslutningerne i Israel og i Hamas.
FNs Sikkherhedsråd har nu vedtaget en resolution om øjeblikkelig våbenhvile. Det er sympatisk og fornuftigt, men det hjælper formentlig overhovedet ikke.
Hvad hjælper så? Det ved jeg ikke. Det forekommer helt håbløst.
Hvad med at boykotte begge parter? Lukke for tilskuddene til Israel og Palæstina og lade dem sejle deres egen sø? Civiliserede stater skal vel ikke betale for deres krigsvanvid.
Problemet er bare, at det går ud over civilbefolkningen. Børnene kommer ikke i skole og familierne får ikke mad. Våben og bomber er der altid råd til.
Så det bedste, jeg kan komme op med, er pres. Internationalt pres på de to regeringer og ikke mindst personligt pres på israelere og palæstinensere over alt i verden. Sig fra over for dem, du kender og hjælp dem til at indse, at krig aldrig fører til en løsning. Den fører kun til død og ødelæggelse.
Fortæl dem, at de ikke skal kigge bagud og henvise til historiske begivenheder og uretmæssigheder. De skal kigge fremad og finde en løsning, så alle kan leve i fred og sikkerhed.
Mit eneste håb er, at den åbne verden og de nye kommunikationskanaler kan være med til at højne vidensniveauet og nedbryde fordomme på begge sider af konflikten. Håbet er lysegrønt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar