Nu skal du bare høre, hvad der er sket. Det er noget vigtigt.
En af dommerne i X-Factor var så forkølet, at han/hun næsten ikke kunne høre musikken i en af de afgørende udsendelser.
Nej - det er værre endnu. En kendt politiker, som kender en minister, har smugrøget en cerut på et toilet på en banegård. Vedkommende er officielt ikke-ryger.
Nej det passer heller ikke. Der er slet ingen sensation. Jeg vil bare skrive noget om, at asylansøgernes børn alligevel ikke får lov at slippe ud af Sandholmlejren. Da Anders Fogh udskrev valget i efteråret var den formelle anledning hans ønske om et nationalt kompromis om integration og en løsning for de familier, der har været spærret inde i danske lejre i årevis.
Da regeringen var blevet genvalgt, lavede den en aftale om en lillebitte symbolsk og betydningsløs forbedring af forholdene for asylansøgerne sammen med Dansk Folkeparti. Så var der en højdramatisk situation med et alternativt forslag fra Pia Christmas-Møller, som Ny Alliance endte med at løbe fra, fordi de aftalte et eller andet med Anders Fogh om at få indflydelse på aftalen.
Nu viser det sig, at Khader og co. fik helt præcist 0,00 % indflydelse. Der bliver ikke rettet et komma. Asylsøgerne skal næsten alle sammen blive i de fængselslignende forhold. Børnene risikerer traumer for livet, fordi de starter deres tilværelse uden grund under fødderne. Det danske velfærdssamfund har råd til at yde tilskud til kosmetiske operationer og give pensioner til milliardærer, men vi kan ikke behandle uskyldige irakiske eller bosniske børn bare nogenlunde anstændigt.
Dansk Folkeparti forklarer, at det er forældrenes ansvar. "De kan jo bare tage hjem", siger Jesper Langballe.
Hjem! De pågældende har intet hjem. Det er umuligt for dem at rejse tilbage til Irak. De bliver simpelthen stoppet i lufthavnen og arresteret eller sendt retur, fordi Danmark ikke har en hjemsendelsesaftale med landet.
Den situation er både børn og forældre helt uden skyld i, og vi straffer dem ved at bure dem inde i en lejr og forbyde dem at arbejde og uddanne sig.
Niels Hausgaard har udtrykt det så fint i en sang om flygtninge: "Desværre. Vi har ikke råd. Det eneste, vi har, er penge".
Nå, men det var som sagt ikke nogen sensation. Det var bare en ligegyldig detalje. Det er da klart, at medierne ikke rigtig gider beskæftige sig med sådan noget jammer, når der stadig er uopklarede omstændigheder omkring musikkonkurrencen på tv. Mon ikke snart ham Martin får en kæreste eller drikker sig fuld, så vi kan igen kan få noget interessant at snakke om?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar