søndag den 27. januar 2008

Sørgelig uge på Christiansborg

Det blev en af de sørgelige uger på Christiansborg. Først og fremmest på grund af det uværdige forlig om de afviste asylansøgere.
Det er uværdigt, fordi vi ikke kan være bekendt at behandle de få hundrede familier så dårligt. Vi taler om mennesker, der er flygtet hertil, og som ikke kan vende hjem. De har ikke gjort noget ulovligt eller forkert men er havnet i ingenmandsmandland. De opfylder ikke betingelserne for asyl i Danmark, men deres hjemland vil ikke have dem tilbage.
Så spærrer vi dem inde i en lejr og nægter dem adgang til at klare sig selv. Børnene kan få livsvarige psykiske men i løbet af nogle måneder. Alligevel har regeringen og Dansk Folkeparti bestemt, at de skal være i Sandholmlejren i 3 år, før de kan flytte ud.
Jeg ved, at Venstre hylder den personlige frihed og det enkelte menneskes ret til at udfolde sig. Kan Venstres 47 medlemmer af Folketinget holde hånden på grundloven og love at stemme efter deres overbevisning for et forslag om at frarøve voksne og børn deres personlige frihed, selv om de ikke har gjort noget ulovligt?
Jeg ved, at de konservative som grundholdning går ind for en stat, der er ordentlig og redelig og hjælper de svageste i vores samfund. Hvordan hulen kan de stemme for sådan et umenneskeligt forslag?
Det er sørgeligt.
Oven i kommer det triste, at politikere og presse sammen fjerner fokus fra sagens indhold og forvandler det til et spil om taktik, spin og strategi. Nu handler det ikke om at spærre uskyldige børn inde i 3 år - men om Ny Alliances frygt for valg og minsandten også om grønlandske folketingsmedlemmers ret til at blande sig.
Det er kynisk og dygtigt arbejde, at Dansk Folkeparti får debatten fjernet fra det egentlige indhold. Og det er direkte pinligt, at journalisterne på Christiansborg kun interesserer sig for spil og strategi og glemmer alt om indhold.
Så snart der er rygter om valg, går Christiansborg i selvsving. Hvor er de kritiske spørgsmål til statsministeren og til regeringspartierne? Hvis ikke de kan skaffe et flertal for deres politik, skal de da ikke blive fornærmede og true med valg. Så skal de da forhandle for at opnå et flertal. Det er hele ideen i demokratiet. Men det bliver de ikke spurgt om.
Puha.
Lad os se noget håndbold i stedet for.

Ingen kommentarer: