onsdag den 9. januar 2008

Hurra - jeg har vundet

I går havde posten en pakke med til mig. Den var Danmarks Bridgeforbund, som jeg ikke havde bestilt noget hos, så jeg åbnede den med stor interesse. Det viste, at jeg havde vundet 1 sæt meldekasser ved at svare på en opgave på bridgeforbundets hjemmeside.
Sikke glad, jeg blev. Ganske vist har jeg et sæt meldekasser i forvejen, og jeg har ikke brugt dem i mange år. Men det er skønt at vinde.
Det er altid dejligt at blive nummer 1, at vinde en badmintonkamp eller for den sags skyld en bridgeturnering.
Men at vinde i en lodtrækning er en særlig glæde. Det er noget uventet og noget ekstra. Tænk sig, at det lige blev mig.
Jeg spiller Lotto hver uge. Det foregår via Danske Spils hjemmeside, og jeg spiller på de samme tal året rundt. Søndag morgen kigger jeg efter i avisen. Hvis 2 af mine tal er kommet ud, har jeg næsten helt sikkert vundet omkring 40 kr. Er der kun 1, har jeg muligvis vundet. Jeg vinder ca. 5 gange om året, og det giver drønende underskud. Alligevel er der en særlig glæde, når der popper en mail op med besked om, at "du har vundet i et spil på Danske Spil". Jeg ved det godt i forvejen, og jeg har også en fornemmelse af, at det drejer sig om 36 eller 42 kr., men det giver alligevel en rar følelse i maven.
Da jeg en dag for mange år siden lå hjemme og var syg, kom min far med en konkurrencekupon fra et schweizisk firma. Det var nogle ret svære spørgsmål om Schweiz' geografi, så jeg brugte en dag med leksikon og atlas på at finde de rigtige svar. Vi sendte kuponen ind, og jeg lå i sengen og drømte om de fine præmier, jeg ville indkassere.
Så blev jeg rask og glemte alt om Alpelandets bjergkæder og gederacer. Men nogle måneder senere kom posten med en tung pakke. Jeg havde vundet!
Præmien var et stort bogværk om schweizisk natur. Der var mange flotte billeder i og en uforståelig tekst. Jeg mente, værket måtte have stor værdi, siden det blev udloddet i en konkurrence, så jeg gemte bogen i adskillige år uden at kigge i den. Jeg er sikker på, at den har flyttet med mig 5 gange.
Nu er den væk og jeg savner den ikke et sekund. Selv om jeg stort set aldrig har bladret i bogen, har jeg haft meget glæde af den. Senest i dag, hvor den får en fremtrædende plads i denne lille historie.

Ingen kommentarer: