To syndige grønne apparater

Det regner og rusker udenfor, men herinde er der dejligt lunt. Jeg har tændt op i brændeovnen, som sagte gnasker løs af mine små stykker træ. Det er ren efterårshygge, men brændeovnen er desværre et af de to apparater her på matriklen, som jeg ikke længere kan bruge med grøn samvittighed. Det andet er kompostbeholderen, som jeg vender tilbage til om lidt.

Skadelige partikler
Først er der brændeovnen. Den dårlige historie er, at den udskiller skadelige partikler. Fra mit arbejde med kommunernes miljøafdelinger ved jeg, at det er en af de rimeligt store miljøsyndere i byerne. Herude på landet er det vel ikke så alvorligt. Jeg tror ikke, jeg påfører ret mange mennesker luftvejssygdomme, men skadelige partikler er vel skadelige, så jeg må vel forlige mig, at min brændeovn er lidt af en miljøsynder.

Selvfældet træ
Ærgerligt, for jeg har altid anset den for at være det modsatte. Det meste af det træ, jeg brænder af, er her fra grunden. Det er gamle fyrretræer, som vinden har væltet omkuld. Hvis jeg lader dem ligge, formulder de og frigiver den samme mængde CO2, som når jeg brænder dem af. Så det er altså CO2 neutral opvarmning, som udnytter energien bedre end vores jordvarme. Den får sin energi fra strøm fra nettet (vindmøller, affald, kul, solceller, flis og andet godt) eller fra vores solceller.

Muld af kartoffelskræller
På samme måde har jeg altid været lidt stolt af kompostbeholderen. Her samler jeg alt vores våde affald: Kartoffelskræller, kaffegrums, afgnavne majskolber og rester af frugt og grøntsager. Det bliver til meget hver uge, men jeg kan aldrig fylde den magiske beholder. Orme, insekter og en naturlig proces, som jeg ikke kan redegøre for, sørger for at omsætte det hele til muld, jeg kan sprede i haven.
Det betyder, at vi kun skifter vores skraldesæk hver anden uge, og der er den knap nok fyldt. Der er ingen grund til at køre vådt affald til forbrændingen, hvor det ikke gør nogen særligt nytte, når jeg kan beholde det i haven og få gavn af det.

Giftige gasser
Lyder min logik, som Tankegang også har hjulpet med at udbrede i årevis. Men der er en slange i paradiset: Metan. Kompostbeholderen kan udlede små mængder farlige gasser, som er skadelige for miljøet. Min gør i sig selv ikke den store skade, men hvis alle husstande var lige så flittige med at kompostere, ville det være et lille miljøproblem.

Næste forår bliver jeg grøn
Det er der råd for. Næste forår starter Forsyningen indsamling af madaffald i Frederikshavn Kommune. Det er dejligt, for det er en meget fin udnyttelse af energien i mine kartoffelskræller. Her bliver det omdannet til en energifyldt suppe, der kan udnyttes på bedste vis i et biogasanlæg. Så gassen fra mit madaffald fiser ikke op i luften, men bliver brugt til at producere el og varme eller til biler og busser, som kører på gas.

Stop spild af alt

 Købbardo

I årevis har miljøforkæmpere været mere eller mindre udtalte modstandere af øget forbrug. Det ligger også dybt i mig, at vi ikke skal forbruge mere og slide mere på klodens ressourcer. Men det er imod den menneskelige natur. Vi vil have mere, og rationelle argumenter er ikke stærke nok til at tæmme vores lyst til forbrug.

En ny dagsorden
Så jeg dropper den livsnyderfjendske dagsorden.
Men jeg vil stadig være grøn, værne om naturen og sikre vores klima. Så vi må have fat i en ny dagsorden, der ikke giver folk dårlig samvittighed over at købe julegaver.
Den kunne hedde Stop spild af alt.

Selina Juul er fantastisk
Forbilledet er Selina Juuls fantastiske arbejde med Stop spild af mad. På få år er det lykkedes Selina at få madspild højt op i vores bevidsthed, og hun arbejder nu i hele Europa og i resten af verden for at udbrede det geniale budskab.
Vi spiser ikke mindre. Vi smider bare mindre ud eller køber kun det, vi har brug for. Og butikkerne smider færre fødevarer ud. Madspildet er faldet med 25 pct. i de seneste 5 år i Danmark. Resultatet er mindre affald, mindre transport, mindre afbrænding - men ikke mindre mad i vores munde.

Den blå luft
Den samme filosofi kan bruges med opvarmning og transport.
Stop spild af varme. Stop spild af el. Stop spild af benzin.
Hver dag fiser millionvis af kilowatttimer varme lige op i den blå luft. Tusinder af motorer, generatorer, pumper og andre tekniske installationer spreder varme, som ikke bliver udnyttet. Det er mere gak end madspild. I Skjern har papirfabrikken gjort noget ved det. Damp og varme fra produktion af genbrugspapir bliver nu udnyttet, så fabrikken leverer 45 procent af varmen til 3100 husstande i Skjern. Investeringen tjener sig hjem på få år, og forbrugerne får billigere varme.

Køl ned og varm op 
13 pct. af elforbruget i Danmark går til at køle ned. Det er frysere og kølediske, men det er også ventilationsanlæg til mennesker og computere. Apparaterne står på steder, hvor man samtidig bruger energi på at varme op. Også den ligning kan løses bedre end i dag. Vi skal hverken fryse eller svede, og vores apparater skal ikke brænde sammen. Men vi kan nedbringe spildet af el, alene ved teknologiske løsninger.

El- og delebiler
Og så er der vores spild af benzin og diesel. En elbil udnytter energien langt bedre. Så vi vil bruge langt mindre energi, hvis vi gik over til elbiler. Kunne vi oven i købet blive bedre til at køre sammen, ville vi spilde mindre energi. Vi skal ikke transportere os mindre, men vi kan godt gøre det i færre biler, som bruger langt mindre energi.

2,5 mio. solceller i Indien
Og så er der den gode nyhed: Arbejdet er i fuld gang. Hver dag bringer nye tekniske løsninger, som nedsætter spildet af energi. Og det er ikke kun i Danmark. For nylig blev verdens største solcelleanlæg indviet i den indiske by Kamuthi. Det kan levere strøm til 150.000 husstande, og prisen for anlægget er under 30 pct. af prisen for det hidtil største anlæg, som ligger i Californien - nemlig 679 mio. dollars.
På 1 sekund leverer solen lige så meget energi, som vi bruger i hele verden. Det spild må stoppes.

Dumt, Bøv

Forrige uges underholdning fra Marienborg og omegn er efterhånden glemt. Og det samme er den tillægspakke til landbrugsforliget, som de stridende partier en overgang markedsførte som vigtig.
Tilbage står en elendig og kortsigtet aftale om, at landbruget må gøde mere. Det betyder mere forurening af vandløbene og kan også true vores rene danske drikkevand. Dumt, Bøv.
Men det er ikke bare dumt. Regeringen har samtidig misset alletiders chance for at løse en tilsyneladende umulig opgave: At skabe bedre forhold for landbruget, uden at det går ud over miljø og naturhensyn.

Columbusæg
På forbløffende vis blev en særlig kommission for nogle år siden enige om en model, der kan sikre begge hensyn. Columbusægget var at tillade mere gødning i de områder, hvor miljøet kan tåle det - og at tage sårbare områder ud af landbrugsdriften. Det princip gælder delvist - men også kun delvist - i den landbrugspakke, som nu er vedtaget. Der bliver ikke pillet sårbare områder ud, men landmændene får med øjeblikkelig virkning lov til at gøde mere.
Alle dem, der normalt strides om naturbeskyttelse, stod sammen om kommissionens løsning. Den bliver ikke gennemført nu, og parterne er på vej tilbage til de gamle skyttegrave.

Famøs opdatering
Den næste katastrofe var en famøs Facebook-opdatering fra den nye landbrugsminister Esben Lunde Larsen (V). Her gav han igen til Ida Auken (R), som havde kritiseret ham for ikke at bekymre sig om miljøet. Det må han gerne, og han må også gerne være lidt grov. Det skal der være plads til.
Men han skrev, at Ida Auken ikke længere er relevant for miljødebatten. Det er meget dumt, Bøv. Meget, meget dumt.

Naturen er ikke på valg
Miljøpolitik må ikke blive en intern sag i blå blok. På det område er der i høj grad brug for langsigtede løsninger. Naturen og miljøet arbejder ikke med fire års perioder som Folketinget. Så vi vælgere må forlange, at den smalle Venstre-regering fortsætter en 40 år lang tradition med brede forlig om de store miljøspørgsmål. Og her bliver den radikale miljøordfører med en detaljeret viden og et enormt netværk en nøgleperson.

100.000 energiske job
Brede forlig holder i åretvis og skaber varige forbedringer for miljøet. Uden at koste arbejdspladser. Faktisk er der nu omkring 100.000 job i Danmark inden for det, der bredt hedder vedvarende energi.
Så lad os håbe, at landbrugspakken bliver en enlig svale, så vi kan få endnu mere gang i det, alle var enige om for 5 år siden: Grøn vækst.

Det grønne Danmarks dilemma

Gratis grøn oplevelse, som selv den mest ligegyldige minister ikke kan tage fra mig.

Lige som i 2001 er den borgerlige regering godt i gang med at bremse miljøindsatsen i Danmark. Randzoner skal væk, der skal sprøjtes på hedearealer, landmænd må udlede mere ammoniak, elbiler skal betale afgift, letbanen i Aalborg får ingen penge, færre penge til forskning i grøn energi, og fremme af økologisk landbrug skal ned i fart. Næsten hver dag er der et lille initiativ væk fra det grønne fra den politiske chef for det, der tidligere hed Miljøministeriet.

Det tavse flertal
Det er fuldt lovligt, og regeringen har flertal for sine sorte initiativer. De konservative har pippet lidt om elbilerne, men ellers bliver alt mødt med tavshed. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ser ikke ud til at mene noget om miljø.
Over for det står det grønne Danmark i et kæmpe dilemma.
Den klassiske reaktion er at protestere vildt og voldsomt imod enhver nedskæring. Det nytter ikke noget. Tværtimod gør det ondt værre, for det bekræfter et billede af, at der er sådan en selvgod grøn elite i Danmark, som vil være ååh så økologisk og som vogter over enhver lille bille i den danske natur.

Store koncerner med i klynkekoret
Med til denne grønne klike hører førende danske virksomheder som Novozymes, Grundfos, Danfoss og Vestas, som alle har nydt godt af den danske miljøindsats. Og som har været med til at skabe mange tusinde arbejdspladser på et område, der vil være i vækst mange år fremover.
Jo mere, de grønne pipper, jo mere bekræfter de billedet af et klynkekor, som spiller fornærmet hver gang, der sker den mindste forandring.
Herregud, Danmark behøver ikke være i front på miljøområdet. Det er nok at være iblandt de bedste, lyder det med et skuldetræk fra regeringsfløjen.

Dunk ikke - fortæl
Miljø er ikke et nær så godt emne i den politiske debat som flygtninge. Det kan vi ikke lave om på. Så den eneste vej væk fra det sorte sidespor, Danmark igen er på vej ud af - er oplysning.
Vi, der går ind for den grønne dagsorden, skal ikke dunke regeringen oven i skallen med dommedagsprofetier.
Vi skal i stedet fortælle om alle fordelene ved at bruge ren energi, ved at dyrke og spise økologiske varer, ved at beskytte naturen og ved at udvikle ny teknologi, som trækker langt mindre på Jordens knappe ressourcer.
Det kan påvirke mennesker til at gøre noget andet end i dag. Til at bruge mindre vand, el og energi. Til at sortere affaldet. Til at købe færre overflødige varer. Til at købe mere økologisk og smide mindre mad ud. Til at gå en tur i skoven eller ved stranden.

Vi har magten
Vi kan gøre en forskel privat, på arbejde og i de foreninger, vi er aktive i. Vi borgere har større magt over miljøet end en uengageret miljø- og fødevareminister.
Og så er det sjovt. Og sundt.

Hov, hvor kom det lige fra?

Hov, hvor kom det lige fra, at uddannelsesinstitutionerne skal spare milliarder af kroner i en tid, hvor alle er enige om, at uddannelse er helt centralt for Danmark?
I de seneste år har de højere læreanstalter sparet 2 pct på deres budgetter - og har i princippet fået pengene igen til at oprette nye studiepladser. Nu bliver de mødt af rene sparekrav med en hilsen fra ministeren om, at de er kornfede.
Hov, hvor kom det lige fra, at der skal spares på miljøet, at Danmarks klima-ambitioner skal sænkes, og at vi skal fyre kul af i flere år end hidtil planlagt?
Hov, hvor kom det lige fra, at folk, der har fået besked om, at de er blevet danske statsborgere nu skal have deres sag behandlet på ny?
Hov, hvor kom det lige fra, at kommunerne skal igennem nye sparerunder og aflevere en del af pengene til staten?
Det havde vi altsammen ikke hørt noget om i valgkampen.
Der havde vi kun hørt, at vi skal have så få flygtninge som muligt, og at håndværkerfradraget skal genindføres.

Hvor peger fingeren hen?
Hvor kommer det så fra?
Det kommer fra vælgerne. Et flertal af dem stemte på de partier, der vil have Venstre til at lede landet. Det har de nu fået, og så forsøger Venstre at gennemføre sin politik. Det hedder demokrati.
Du er ikke blevet snydt. Du har fået det, du har stemt for. Vil du have noget andet, må du stemme på nogle andre.
Husk det, når du ved næste valgkamp hører en politisk banalytiker fortælle dig, at det hele handler om partiledernes troværdighed og personlige gennemslagskraft. Det passer ikke. Du stemmer på en politisk linje. Og din afgørelse har konsekvenser op til fire år frem i tiden.

Politisk korrekt manipulation

Et velkendt trick i politiske debatter er at tillægge ens modpart et synspunkt, hun ikke har, og så argumentere imod det. Her er et par eksempler fra hver sin fløj:
"De borgerlige vil undergrave velfærdssamfundet for at give skattelettelser til de rige".
"De røde vil give tusindvis af kroner til enhver muslim, der stiller sig op ved landegrænsen og råber asyl".
Det er næsten umuligt at forsvare sig imod den form for argumentation. For man kommer til at starte med en lang diskussion om selve påstanden - og når den er afsluttet, har folk glemt, hvad det hele startede med.

Stinker til fri afbenyttelse
Et interessant eksempel på den slags manipulation er udtrykket politisk korrekt. Det kan man frit anklage andre for at være. Og det er lidt af en stinker. I alle livets forhold vil vi gerne være nogenlunde korrekte, men politisk korrekt ønsker ingen at være. Som politisk korrekt er du et uselvstændigt væsen, der gør eller mener noget for at tækkes flertallet - eller som i virkeligheden mener noget andet, men ikke tør indrømme det.
Så når man løber tør for argumenter, kan man irriteret udbryde, at modparten er åååh så politisk korrekt.
Der er frit slag, for der er ikke en officiel liste over politiske korrektheder. Derfor kan jeg også fabulere over det uden at komme ret galt afsted.

Det suverænt største problem i Danmark
Det politiske korrekte må være det, som et flertal af politikerne og befolkningen går ind for - og synes er vigtigt. Lige for tiden kan jeg kun komme på én ting: At vi skal have så få flygtninge som muligt. Det går et flertal på Christiansborg ind for, og det mener et flertal i befolkningen.
Hvis du også hører til dem, der mener, at flygtninge er det suverænt største problem i det danske samfund, så vil jeg med god samvittighed beskylde dig for at være politisk korrekt. Eller måske ligefrem politisk stueren.
Flygtninge skal ikke til Danmark. De skal hjælpes i nærområdet, og vi skal samtidig skære ned på ulandshjælpen. Det er politisk korrekt.

Kriminalitet og miljø
Når det gælder kriminalitet, så er den politisk korrekte holdning, at vi skal have hårdere straffe. Så kan de lære det, de mørke og rockerne og den slags.
Og miljø - det er godt nok, men nu skal vi jo ikke tro, at lille Danmark kan løse alle Verdens problemer. Det politiske korrekte synspunkt er, at miljøhensyn ikke må veje alt for tungt. Det er jo heller ikke sikkert, at det passer det der med klimatruslen.
Det er desværre korrekt. Men det kan korrigeres.

Lidt hjælp til den stakkels regering

Rent vand er en selvfølge i Danmark

- hvis vi arbejder for det.

Man skal hjælpe de svage, så her er lidt støtte til vores stakkels regering.
Et flertal i befolkningen og i Folketinget går ind for en borgerlig økonomisk politik, så sådan en fører regeringen.
Et større flertal i befolkningen og regeringen går ind for mere venstreorienterede værdier, så som vielse af homoseksuelle og nej til grænsebomme. Derfor fører regeringen en venstreorienteret værdipolitik.
Og så er der en lang række mindre profilerede områder, hvor det gør en stor forskel, om vi har en borgerlig regering med Dansk Folkeparti i ryggen eller såkaldt centrum-venstre regering.

Vand og affald
Et af dem er miljøområdet. Her fortæller jeg dig om to områder, som Tankegang arbejder med, og hvor regeringsskiftet har fået meget markant betydning: Affald og vand.
På affaldsområdet skete der ingen miljømæssige fremskridt i den tidligere regerings tid. Alt krudtet blev brugt på et langvarigt udvalgsarbejde, som skulle give vognmænd og private affaldsanlæg højere omsætning på bekostning af de kommunale aktiviteter.

Tragikomisk forløb
Det sluttede med et tragikomisk flerårigt forløb med at afklare virksomhedernes adgang til genbrugspladserne. Det kostede kommunernes affaldsbudgetter flere hundrede mio. kr. - uden at der blev sorteret et gram mere affald af til genbrug.
Nu har miljøminister Ida Auken sat en ny dagsorden for affaldet. Vi skal genbruge langt mere og brændt langt mindre af. Det er godt for miljøet, og det kan give danske virksomheder mulighed for at udvikle ny teknologi. Og det koster ikke noget. Hvis Ida Aukens onkel Svend var fortsat i Miljøministeriet, var det arbejde sat i gang for længe siden.

Nye vandselskaber
På vandområdet var nullernes største projekt at udskille den kommunale vand- og spildevandsforsyning i aktieselskaber, hvis drift er 100 % adskilt fra kommunen - men gerne må være ejet af kommunen.
Målet med det er IKKE at sikre vores drikkevand eller rense spildevandet bedre. Det er at spare penge. De nye vandselskaber skal effektivisere år for år, og et særligt sekretariat i Konkurrencestyrelsen holder øje med hver en krone, aktieselskaberne giver ud.
Indtil videre har det kostet en masse penge - til revisorer, advokater, rådgivere og kommunikationsbureauer (tak for det). Der er skabt nogle meget professionelle selskaber, som laver et fint stykke arbejde.

Oversvømmelser i København
Men da en syndflod satte ind i København for et år siden viste det nye system sin skrøbelighed. Alle - også på Christiansborg - skreg op om, at kommunerne skulle gøre mere for at sikre byerne fra at drukne. Det kunne de ikke. Den opgave ligger hos spildevandselskaberne, som er selvstyrende, og som ikke måtte bruge flere penge for Forsyningssekretariatet.
Det må de nu, for regeringen har ændret de stive regler, som forhindrede fornuftige investeringer i at fremtidssikre vores byer. Så nu kan vandselskaberne gå i gang med spændende løsninger, udviklet af danske virksomheder, som senere kan eksportere deres viden til andre lande.

Det er såmænd ikke specielt venstreorienteret. Det er bare sund fornuft.

Mere om Fogh og miljøet

Forleden kritiserede jeg regeringens miljøpolitik. Det står jeg ved.
Men minsandten om ikke Venstre skiftede holdning dagen efter, da Anders Fogh holdt sin traditionelle enetale på sit partis landsmøde i Herning. Dejligt. Fedt. Lækkert.
Der er ingen som helst grund til at kritisere Anders Fogh for at ville omstille Danmark til et grønt vækstsamfund. Det gælder bare om at tage ham på ordet og se at få rykket. Et stort flertal af danskerne står bag ønsket om at gøre os uafhængige af kul, olie og gas. Ind med vind, sol, bølger og biogas og ind med smart teknologi, der kan udnytte energien langt bedre end den nuværende.
Det er en god start, at politikerne sætter retningen og går forrest med nye love, som langsomt og sikkert får os allesammen til at ændre adfærd.
Men det er slet ikke nok. Det er netop os allesammen, der skal opføre os anderledes. Det skal vi, når vi er på arbejde, og det skal vi derhjemme. Vi skal købe mere intelligent ind, vi skal indrette vores hjem anderledes, og vi skal transportere os på en anden måde.
Op på cyklen, ind i toget og ind i bussen. Det er ikke forbudt at køre i bil, men de dyre forurenende dråber skal bruges med omtanke.
Kampen for et bedre klima og en effektiv udnyttelse af energien starter hos dig selv. Du kan lige så godt gå i gang i dag, for du skal vænne dig til de nye tider. Punkt 1 er energibesparelser hos den enkelte. Det kan alene nedsætte energiforbruget med 25 pct. uden at vi får mindre velfærd. Punkt 2 er så de nye teknologier, som staten må støtte, og som vi skal betale til via de grønne afgifter. De vil på sigt skaffe os miljøvenlig energi til en fornuftig pris.
Det er bare det, vi skal vi gøre - og fortælle omverdenen om det. Så kan vi håbe, at de finder på det samme i Kina, USA, Indien og Rusland. Og det gør de garanteret også. Når en fejlfri mand som Anders Fogh kan overbevises, så kan det også lade sig gøre at trænge igennem hos magthaverne i de store lande.

Ordkrig eller dialog

Folketingsmedlemmer og kommunalpolitikere er i samme branche - politik - men der er alligevel en verden til forskel på deres arbejdsmetoder og deres kommunikation.
Landspolitikere dyrker modsætninger og kaster sig gerne og meget engageret ud i ordkrig. Kommunalpolitikere forsøger at forene synspunkterne og går i dialog for at finde en løsning. Sådan er det generelt - der er bestemt undtagelser i begge lejre.
Jeg oplevede det meget markant, da jeg lyttede til 2 ugers udgaver af P1 magasinet klima og miljø lige efter hinanden.
Det første handlede om partikeludslip i storbyerne, og her var miljøordførerne Ida Auken (SF) og Per Ørum Jørgensen (K) i studiet til debat. Ida Auken angreb regeringen for at have været ligeglad med sagen i 7 år, og så var Jørgensen skiftevis i forsvars- og angrebsposition. Efter få minutter løb begge parter tør for argumenter. Ingen af dem gav på noget tidspunkt den anden ret eller anerkendte den andens synspunkt. Deres positioner var låst fast, og efter de første to minutter blev resten gentagelser.
Ugen efter gjaldt det fjernvarme. En rapport fra organisationen Dansk Fjernvarme konkluderer, at Danmark på 12 år kan halvere CO2 forbruget fra opvarmning ved at udbygge fjernvarmen. Direktøren for Dansk Fjernvarme Jørgen Jørgensen var i studiet sammen med formand for KLs Teknik og Miljøudvalg Jens Stenbæk (V).
Det blev en helt anden samtale. Stenbæk anerkendte fra starten, at kommunerne ikke havde haft fokus på udbygningen af fjernvarme i de seneste 10-15 år. Han kom med en forklaring, som Jørgen Jørgensen på sin side anerkendte, og så startede en konstruktiv samtale. Den gik på intet tidspunkt i ring, og som lytter følte jeg mig godt oplyst. Sagen blev grundigt belyst, og den endte næsten med en fælles konklusion.
Det er ikke et mål i sig selv, at enhver samtale skal ende med enighed. Men det er tankevækkende, hvor stor forskel der er på resultatet, når begge parter møder op for at få ret - eller når de kommer for at få deltage i en god samtale.