Stop spild af alt

 Købbardo

I årevis har miljøforkæmpere været mere eller mindre udtalte modstandere af øget forbrug. Det ligger også dybt i mig, at vi ikke skal forbruge mere og slide mere på klodens ressourcer. Men det er imod den menneskelige natur. Vi vil have mere, og rationelle argumenter er ikke stærke nok til at tæmme vores lyst til forbrug.

En ny dagsorden
Så jeg dropper den livsnyderfjendske dagsorden.
Men jeg vil stadig være grøn, værne om naturen og sikre vores klima. Så vi må have fat i en ny dagsorden, der ikke giver folk dårlig samvittighed over at købe julegaver.
Den kunne hedde Stop spild af alt.

Selina Juul er fantastisk
Forbilledet er Selina Juuls fantastiske arbejde med Stop spild af mad. På få år er det lykkedes Selina at få madspild højt op i vores bevidsthed, og hun arbejder nu i hele Europa og i resten af verden for at udbrede det geniale budskab.
Vi spiser ikke mindre. Vi smider bare mindre ud eller køber kun det, vi har brug for. Og butikkerne smider færre fødevarer ud. Madspildet er faldet med 25 pct. i de seneste 5 år i Danmark. Resultatet er mindre affald, mindre transport, mindre afbrænding - men ikke mindre mad i vores munde.

Den blå luft
Den samme filosofi kan bruges med opvarmning og transport.
Stop spild af varme. Stop spild af el. Stop spild af benzin.
Hver dag fiser millionvis af kilowatttimer varme lige op i den blå luft. Tusinder af motorer, generatorer, pumper og andre tekniske installationer spreder varme, som ikke bliver udnyttet. Det er mere gak end madspild. I Skjern har papirfabrikken gjort noget ved det. Damp og varme fra produktion af genbrugspapir bliver nu udnyttet, så fabrikken leverer 45 procent af varmen til 3100 husstande i Skjern. Investeringen tjener sig hjem på få år, og forbrugerne får billigere varme.

Køl ned og varm op 
13 pct. af elforbruget i Danmark går til at køle ned. Det er frysere og kølediske, men det er også ventilationsanlæg til mennesker og computere. Apparaterne står på steder, hvor man samtidig bruger energi på at varme op. Også den ligning kan løses bedre end i dag. Vi skal hverken fryse eller svede, og vores apparater skal ikke brænde sammen. Men vi kan nedbringe spildet af el, alene ved teknologiske løsninger.

El- og delebiler
Og så er der vores spild af benzin og diesel. En elbil udnytter energien langt bedre. Så vi vil bruge langt mindre energi, hvis vi gik over til elbiler. Kunne vi oven i købet blive bedre til at køre sammen, ville vi spilde mindre energi. Vi skal ikke transportere os mindre, men vi kan godt gøre det i færre biler, som bruger langt mindre energi.

2,5 mio. solceller i Indien
Og så er der den gode nyhed: Arbejdet er i fuld gang. Hver dag bringer nye tekniske løsninger, som nedsætter spildet af energi. Og det er ikke kun i Danmark. For nylig blev verdens største solcelleanlæg indviet i den indiske by Kamuthi. Det kan levere strøm til 150.000 husstande, og prisen for anlægget er under 30 pct. af prisen for det hidtil største anlæg, som ligger i Californien - nemlig 679 mio. dollars.
På 1 sekund leverer solen lige så meget energi, som vi bruger i hele verden. Det spild må stoppes.

Tjen 10 % efter skat

Her stiger kursen ikke - kun humøret

Vores solceller ser ud til at blive en strålende (ha) investering med et udbytte på 10 % - og det er helt skattefrit.
Det kan muligvis gøres bedre på aktiemarkedet eller med skibsanparter. Men her er risikoen minimal, og vi giver et lillebitte bidrag til at bremse den globale opvarmning.

Vi tjener på at bruge
Her kommer regnestykket: På knap 7 måneder har vi produceret lidt mere end 5000 kilowatttimer. 2000 af dem har vi selv brugt - og dermed sparet 2 kr. pr. kilowatttime. De 3000 sælger vi med garanti fra Energinet.dk for 1,02 kr. pr. kilowatttime. (Det er syret med et ord med 3 t'er på stribe)
Når anlægget har kørt et år, har det nok produceret 7000 kilowatttimer. Lad os sige, vi selv bruger 3000 og sælger de 4000. Det giver en samlet indtægt/besparelse på 10.000 kr. for en investering på lige knap 100.000 kr.
Det er da meget godt.

Huset er mere værd
Nu vil du måske indvende, at der også skal være penge til at betale af på anlægget. Jaja. Vi har betalt kontant, men selv om vi havde lånt pengene, havde der stadig været et afkast på 10 %. Så skulle vi bare bruge en stor del af pengene til at betale renter og afdrag.
Og så har vi forøget husets værdi. Det er blevet mindst 100.000 kr. mere værd, når energiregningen er 10.000 kr. lavere.

En dårlig forretning
Hvad kan gå galt?
Elprisen kan falde, og det gør den, når PSO-afgiften bortfalder. Så sparer vi lidt mindre. Men den kan også stige, for priserne på energi på verdensmarkedet er meget lave for tiden.
Afregningsprisen på 1,02 kr. gælder i 20 år. Til den tid fungerer solcellerne stadig. Men jeg håber da, at vi inden da er holdt op med at sælge af vores egen strøm. Det er nemlig en dårlig forretning. Det er meget bedre at bruge den selv, og det kan vi, fordi vi har jordvarme, der sluger 4-5000 kilowatttimer om året.

Vi gemmer strømmen
Om få år er der nye smarte batterier på markedet, som kan opsamle og lagre strømmen i de gode sommermåneder og gemme dem til mindre solrige tider. Med sådan ét tjener vi ikke 1,02 kr. pr. kilowatttime, men 2,01 kr. eller 1,75 kr., eller hvad nu den samlede pris med moms og alle afgifter er til den tid.
Det kræver selvfølgelig en ny investering, men også den vil kunne give et fremragende afkast.

PSO-fri energi

 Lad solen skinne

Netop i den uge, hvor regeringen foreslog at afskaffe PSO-afgiften, har jeg stukket en snabel ned i statskassen. Vores nye solcelleanlæg er kommet på nettet og producerer nu strøm til os året rundt.
Vi afregner time for time. Hvis anlægget producerer 1 kilowattime, og jeg bruger 1 kilowattime går det lige op.
Producerer anlægget mere, end vi bruger, betaler Energinet.dk 1,02 pr. kilowattime. Producerer anlægget mindre, end vi bruger, betaler vi almindelig forbrugerpris på ca. 2 kr. pr. kilowattime.

Vil bruge strømmen selv
Ordningen koster Energinet.dk penge, for den reelle elpris er meget lavere end 1,02 kr. Regnestykket bliver lidt kompliceret, fordi vi har jordvarme og derfor får et ukendt ørebeløb i rabat på den del af vores elforbrug, der ligger over 4000 kilowattimer.
Men jeg har samme interesse som Energinet.dk - nemlig at bruge så meget som mulig af strømmen selv. Vores årlige forbrug er højere end det, som solcellerne kan producere.
Hver gang, jeg bruger vores egen strøm, sparer jeg 1,50-2,00 kr., mens jeg kun får 1,02 kr. fra staten for den strøm, jeg må sende ud på nettet. Og så skal jeg betale en højere pris, hvis jeg senere skal købe strøm.
I praksis betyder det, at vi skal bruge mindst mulig strøm om aftenen og om natten og mest muligt, når solen skinner. Så opvaskemaskine og vaskemaskine skal helst køre, når solen skinner.

Batteri på vej
Den høje pris fra Energinet.dk gælder i 10 år. Til den tid, er der kommet et batteri på markedet, hvor jeg kan oplagre min egen strøm og forhåbentlig bruge rub og stub, så økonomien i projektet bliver endnu bedre.
Jeg betaler ikke PSO eller andre afgifter af den strøm, jeg selv producerer. Nu lurer jeg så på regeringens forslag om at lægge PSO-afgiften over på skatten. Bliver det gennemført, udhuler det lidt af den økonomiske fordel ved solcellerne. Jeg sparer meget lidt i PSO, hvis den bliver afskaffet, men skal betale fuld skat. Så strømmen bliver noget dyrere for mig.
Sådan går det op og ned i skatte- og afgiftssystemet, og jeg har fuld forståelse for, at det aldrig kan blive 100 procent retfærdigt.

Selvforsynende
Mit hovedformål med solcellerne er heller ikke at spare penge. Det er at tage endnu et skridt mod at være selvforsynende med energi. Det når jeg sikkert aldrig, men de kinesiske plader på taget er et væsentligt skridt på vejen.

Solklovnen

Og den virker.

For nogle år siden ønskede jeg mig en solcelleoplader til min telefon. Da den havde stået på ønskesedlen nogle gange, forbarmede en gavegiver sig over mig, og jeg pakkede glad det herlige apparat ud.
Foruden opladeren var der en masse stik, så vidunderet kunne levere strøm til alle typer telefoner, musikafspillere og andet nødvendigt grej. Skønt.
Jeg lagde den lille dimmer i solen i nogle dage, og der skete - intet. Den kunne ikke levere den mindste smule strøm til min telefon. Jeg prøvede igen nogle gange med samme resultat og smed dyret ud.

Markedets bedste
Efter at være kommet mig over skuffelsen, googlede jeg mig frem til markedets bedste solcelleoplader og skrev den på ønskesedlen. Den kom i første hug med nøjagtigt det samme tilbehør som nummer 1.
Desværre også med samme effekt. Første gang fik den kortvarigt lynet frem i toppen af telefonen som tegn på opladning, men ikonet forsvandt hurtigt igen.
Jeg prøvede at aflade og oplade et par gange, men uden resultat. Jeg sendte apparatet til importøren med et lille brev - og fik intet svar.
Så gav jeg op. Jeg er åbenbart en klovn til solenergi.

En lygte til sølle 195 kr.
En anden genganger på min ønskeseddel er lampen Little Sun, som kunstneren Olafur Eliasson har udviklet. Den har ingen villet give mig, men da vi var på Louisana forleden, lå den der og så smækker ud. Så jeg købte en fin lille gaveæske til sølle 195 kr.
Første gang skulle lampen lade op i 8 timer og belært af tidligere erfaringer, fik den en del ekstra tid. Stor var glæden, da jeg trykkede første gang på den lille hvide knap og så det skarpeste, fineste lys fra min nye lampe.
Den fungerer simpelthen perfekt.

En lille detalje
Der er så lige den beklagelige detalje, at jeg ikke har brug for en lommelygte. Jeg sover aldrig i telt, og hvis jeg færdes et sted, hvor der er meget mørkt, kan min telefon altid lyse op. Den har indbygget lygte.
Men pyt med det. Hovedsagen er, at solens gavmilde stråler bliver omdannet til strøm, som giver lys i den lille grimme lampe.

Lys i Afrika
Og så er der feel-good effekten. Når en forbruger i et rigt land køber en Little Sun sollampe, forærer Eliasson en lampe væk til en person i et område i Afrika, hvor der ikke er strøm. På den måde er jeg med til at skabe arbejdspladser i Ethiopen eller Ghana, og det er jo næsten lige så godt som at få strøm på telefonen.

Bedre varme til halv pris

 Det lydsvage apparat, som fikser vores varme

For snart halvandet år siden fik vi installeret jordvarme. En masse slanger ligger ude i marken, og der står et lydsvagt apparat nede i kælderen, som jeg kan stille og regere på. Det kan jeg selvfølgelig ikke finde ud af.
Men oliefyret er væk, og det samme er olietanken, og det er bare skønt.
Virker det? spørger folk helt naturligt. Til det kan jeg kun svare et højt og rungende ja. Vi har fået bedre varme i huset med det nye anlæg. Slut med kolde morgener om vinteren, som vi tidligere har oplevet. Og slut med et evigt brummende oliefyr.

Pengesagerne
Men hvad så med pengesagerne?
Mange ville nok løbende følge med i deres elforbrug for at kontrollere, hvad den nye varme koster. Det duer jeg så ikke til.
Vi aflæser elforbruget her i august, så sidste år var det svært at beregne. Vi havde brugt 800 kilowattimer ekstra på de fem måneder - men det var jo forår og sommer
I går kom aflæsningskortet fra EnergiNord, og her til morgen kom det spændende øjeblik. Hvad har den kolde, lange vinter kostet? I forhold til tidligere bruger vi 7000 kilowattimer mere. Vi får lidt rabat på elprisen, så varmeregningen bliver på ca. 11.000 kr. Det er under det halve af vores forbrug med oliefyr - og så endda efter en streng vinter.
Så bedre varme til under halv pris. Det kan jeg kun være tilfreds med.

Fin forrentning
Anlægget har kostet 100.000 kr., når jeg trækker tilskud og skattefradrag fra. En årlig skattefri besparelse på 13.000 kr. er vist en fin forrentning af 100.000 kr.
Med til historien hører, at vi også har et solvarmeanlæg på taget. Det producerer al vores varme vand om sommeren, en del om foråret og efteråret og en smule om vinteren. Vi har haft solvarme i over 10 år. Jeg har ikke lavet beregninger på det, men er ret sikker på, at anlægget har betalt sig selv hjem.

Kan vi blive selvforsynende
Næste projekt tøver jeg lidt med. Indtil videre står valget mellem solceller og en lille vindmølle. Vindmøllen er langt det mest effektive. Den vil kunne lave al vores strøm og mere til og vil gøre os selvforsynende med energi. Det kunne være smukt. Men vingerne larmer, og møllen skal stå tæt på huset for at blive godkendt, så det er ikke populært i hele husstanden.
Solcellerne kan vi ikke have på taget på grund af vores solvarmeanlæg. Vi kan muligvis installere dem på ladens tag, men jeg tøver lidt, fordi jeg hele tiden kan læse, at der er nye, mere effektive og meget billigere solceller på vej.

Skeler til naboen
Mens jeg spekulerer, kan jeg trække på erfaringerne fra vores nabo, som netop nu er ved at få stillet et solcelleanlæg op på marken. Det ser nydeligt ud, og vi kan nemt finde plads til ét, som ikke generer nogen. Så lad os nu se, hvor meget strøm, det kan producere.