Lobby-fiasko for aviserne

BUM! Her sluttede dagbladenes lobbykampagne uden resultat.

En langvarig og meget intensiv lobbykampagne faldt til jorden med et ordentligt brag, da kulturminister Marianne Jelved (R) her i ugen præsenterede det såkaldte medieforlig. Jeg skriver såkaldt, fordi det i realiteten er et licensforlig.

Masser af opmærksomhed
I over et år har dagbladene og deres forening Danske Medier kæmpet for at stække og svække DR. De har lavet rapporter og eget medieudspil, de har opsøgt mediepolitikerne - mange gange - og de har sprøjtet debatindlæg og kronikker ud.
Det lykkedes for dagbladene at skabe meget opmærksomhed om deres sag, og gennem mediedækningen kunne man få indtryk af, at licensforhandlingerne måske kunne blive starten på enden for DR som den førende danske medievirksomhed.
Sådan gik det ikke. Slet ikke.
DR mister ganske vist 75 mio. kr., men det skyldes alene en vækstpakke, der fritager virksomheder og institutioner for at betale licens.

DR på alle platforme
Men forligspartierne slår fast, at de ønsker et stærkt DR, som er på alle platforme. DR skal være tilgængeligt for danskerne, uanset hvilken slags apparat, de foretrækker. DR skal også lave mere regionalt stof.
Det med platformene var netop Danske Mediers kæphest. De ønskede at begrænse DRs og TV2 regionernes nyhedstjeneste på nettet, fordi den konkurrerer med dagbladene. Logikken er, at aviserne skal tage betaling for indhold på nettet for at overleve, og så er det konkurrenceforvridende, at man bare kan få det gratis på de licensfinansierede mediers sider.
Den køber politikerne ikke.
De mener simpelthen ikke, at DR er skyld i avisernes problemer. Aviserne bliver ikke reddet, fordi der er færre nyheder på DRs hjemmeside, siger både Venstres og Socialdemokraternes medieordførere.

Alle partier er med i fire år
Og nederlaget til aviserne er større end som så. For alle Folketingets partier er med i forliget. Danske Medier har ikke en gang en højtråbende ven i Liberal Alliance. Til overflod er der tale om en fireårig aftale, som altså rækker mindst halvvejs ind i næste folketingsperiode. Så det er et enigt Folketing, der står bag ønsket om at et stærkt, licensfinansieret DR leverer public service til danskerne. Avisernes drømme om at få indirekte del i licensmidlerne og om at begrænse DRs indflydelse er overhovedet ikke på dagsordenen længere.
Den eneste lille kattelem er en formulering i forliget om, at DR og Danske Medier skal søge bedre samarbejde, så DR-stof kan bruges i aviserne og aviserne kan blive eksponeret bedre i DR. Det rykker ikke ved det grundlæggende, men det er da meget fornuftigt.

Dagbladsstøtte: Ulven har været her længe

Jeg hører til den uddødende race, der holder en trykt avis

Ulven kommer, lyder råbet fra Venstre og konservative, som valgte at stå af det medieforlig, som havde ligget på den flade hånd i flere år, og som den solide politiske håndværker Marianne Jelved (R) hev hjem på en måned.
De tidligere regeringspartier ville ikke være med på grund af en lille stigning i en lønsumsafgift, som er en del af finansloven. Den koster dagbladene 43 mio. kr. om året, men de skal stadig ikke betale moms.

Internetmedier
Samtidig mister de med medieforliget lidt statsstøtte, fordi der skal være råd til at støtte internetmedier.
Den ulv, der skulle komme, er de regionale og lokale dagblades krise. Mister vi dem, får vores demokrati et stort problem, argumenterer Venstre og konservative helt rigtigt.
Problemet er bare, at ulven har været her længe. En smule statsstøtte fra eller til er ikke afgørende for dagbladene. De er på vej igennem en kæmpe omstilling - på lige fod med en række andre virksomheder. Den trykte avis mister abonnenter, læsere og annoncører i raskt tempo, og det kniber med at tjene penge på nettet.
Den omstilling er svær, og den vil ikke lykkes for alle. Sådan er det også i mange andre brancher. Kommunikationsbureauer, landbrug, pladeforretninger og mange andre er påvirket af den digitale udvikling og må udvikle nye forretnings-områder og -modeller. Det klarer nogen, andre bliver opkøbt eller fusionerer og endnu andre lukker.

Vi får stadig sæbe
Det samme gælder i dagbladsbranchen. Det er selvfølgelig ærgerligt og trist for en egn, hvis det gode gamle dagblad, som vi allesammen har gået og skældt ud på i årevis, må dreje nøglen om. Det var også trist, da skomageren, gørtleren, snedkeren og Tatol lukkede. Men vi får stadig sko, tønder, møbler og sæbe.
Vi får også nyheder i fremtiden. På nettet, på Facebook og i nye medier, som opstår. Dagbladene må meget gerne levere dem, men kan de ikke klare de nye vilkår, må de overlade opgaven til andre. Et par lokale journalister og webfolk måske, en velfungerende forening, et lokalt spillested eller et sammensurium af mange gode kræfter.

Statsstøtten går én vej
Statsstøtten går kun én vej i fremtiden: Nedad. I det nye medieforlig, hugger politikerne bestemt ikke brutalt til. Støtten falder laaangsomt over en treårig periode, og der er en lille kattelem med evaluering undervejs, så politikerne tager bestik af konsekvenserne af forliget.

Konservative tanker
Og hvis vi lige skal tage det politiske til sidst. Det overordnede princip i forliget er, at staten stopper med at give penge til at dele aviser ud og i stedet støtter produktion af indhold. Det kaldes demokratistøtte, og det princip er opfundet af Henning Dyremose, fremtrædende konservativ og tidligere minister.
Nu kalder hans partifæller og Venstre forliget for en massakre mod dagbladene.