Obama vækkede mig i morges

Præsident Obamas alvorlige røst vækkede mig i morges. I min clock-radio meddelte han mig, at amerikanske soldater havde slået Osama Bin-Laden ihjel.
Sikke en start på en ny uge.
Hvad tænkte jeg så i min søvndrukne tilstand? Jeg tænkte: Breaking News. Det er måske en erhvervsskade, men det første, der faldt mig ind var, at det her er en af årets største historier.
Mange andre har tænkt, at det var fedt, dejligt, skønt eller velfortjent, at USA nu endelig fik ram på bagmanden til terrorangrebene for knap 10 år siden.
I 10-radioavisen hørte jeg så, at folk i tusindvis strømmede til plænen foran Det Hvide Hus i Washington for at juble. Da var klokken 4 om natten lokal tid.
Det er fint, at folk er glade, men jeg tillader mig nu at være Stener Modsat på denne historiske dag. Jeg deltager ikke jubelen over mordet på terroristlederen.
Jeg går ikke ind for dødsstraf. Jeg synes ikke, det er rigtigt at straffe en nok så grufuld person ved at slå ham ihjel.
Jeg vil ikke ophøje det til en stor principiel sag, hvor USA skal for en international domstol. Obama & co. vil formentlig med en vis ret kunne hævde, at drabet på Osama Bin-Laden var en krigshandling. Og i krig slår man jo folk ihjel.
Sådan er det.
Men at juble over et menneskes død - det er langt over mine grænser. Det er uanstændigt, amoralsk og umenneskeligt. Synes jeg.
Det er måske en del af en krigslogik, men så er krigen efter min mening gået for vidt. Dem, der fører krig, hævder altid, at de gør det for fredens skyld. Hvis ikke de kan fastholde det fokus, skal de stoppe krigen. Når krigens vigtigste formål bliver at slå andre ihjel, og man så oven i købet fryder sig over fjendens tab - så er det fredelige formål forduftet.
For menneskeheden var det meget praktisk, at Hitler tog sit eget liv. Så var krigens vindere fri for at tage stilling til det moralske dilemma om hans videre skæbne. I Irak overlod amerikanerne Saddam Husseins skæbne til landet selv, som skyndte sig at dømme diktatoren til døden og henrette ham. Det var jeg også imod, men det var da praktisk for alle parter.
Det er også ganske bekvemt, at Bin-Laden nu er slået ihjel, så der ikke venter en lang og indviklet juridisk procedure.
Men principielt vil jeg fastholde, at det var forkert at dræbe ham, hvis det kunne undgås.
Vær glad for, at jeg ikke er præsident i USA. Det er jeg (glad for)