Fætter-kusinefest for løbetosser

Jeg påstår tit, at jeg løber for at løbe. Ingen har sat spørgsmålstegn ved det udsagn, så det gør jeg selv.
Hvis det alene var for at løbe, var der ingen grund til at betale 600 kr. i startgebyr og ofre transport og ophold for at deltage i Copenhagen Marathon. Så kunne jeg bare have løbet mig en tur på 42,195 km hjemme på Flade Rævdalvej.
Der fik jeg mig!
Jeg var med i København forleden, og det var en dejlig oplevelse. Knap 12.000 deltagere og måske 10 gange så mange tilskuere gjorde det til en folkefest. Som ikke kunne blive til noget uden os løbetosser.
Sparta stod for et pletfrit arrangement. Der var styr på alting fra tilmelding til resultatformidling. Ruten var fin, der var ingen forhindringer, forplejningen var i orden, og hele logistikken fungerede.
Det er sjovt at løbe i det indre København. Jeg kender så nogenlunde byen, men der var nogen ting, der kom til at hænge lidt bedre sammen i mit indre københavnerkort. Det var en meget publikumsvenlig rute, hvor vi kom forbi de mest centrale steder flere gange. Vi mødte også dem, der løb hurtigere og langsommere flere gange og kunne studere dem og vurdere, om de var oven på eller i krise.
Maratonløb er andet end en præstation. Det er en fest for løbetosser. Nok er det en meget individuel sport, men det er altid sjovt at snakke med andre før, under og efter løbet. Om ruten, vejret, kriser undervejs og så om skader og dumheder.
Selv var jeg desværre leveringsdygtig i en dårlig historie. Jeg blev simpelthen skadet lige før de 37 kilometer, da jeg fik et ordentligt jag i baglåret. To forsøg på udstrækning hjalp ikke, så jeg udgik - indtil jeg kom i tanke om, at jeg alligevel skulle ud til Islands Brygge. Så hev jeg knæbindet op om låret og gav mig til at spadsere.
Selv om adskillige tilskuere opmuntrede mig til at løbe og sødt forklarede mig, at jeg godt kunne, så skulle jeg ikke nyde noget. Først 25 meter før målstregen bed jeg smerten i mig og løb i mål til ære for fotografen.
Lige efter løbet var jeg skuffet og træt af det. Det hjalp lidt, da jeg fik min tid, som lige netop sneg sig under fire timer. Og det er blevet meget bedre her bagefter. Jeg har jo gennemført løbet, og det var jo en god oplevelse 37/42 del af turen. Jeg var jo en del af fællesskabet før, under og efter.
Og jeg har lige som alle de andre en historie, som jeg elsker at underholde med. Og som man skal være løbetosse for at interessere sig for.