Banalytikerne på jagt efter Søvndal

For anden måned i træk, går SF tilbage i meningsmålingerne, og det får straks ord med på vejen fra politiske kommentatorer. DRs Claus Kaae-Nielsen forklarer, at det er Villy Søvndals uheldige udtalelser om forældremøder for kvinder på Holbergskolen i København, der koster stemmer.
Banalyse kalder At Tænke Sig i Politiken det, når de gør grin med politiske kommentatorer. Og det er netop en banalyse, Villy Søvndal bliver udsat for i denne tid. Det må han leve med. Det er en del af spillet.
Fænomenet går ud på, at næsten alle kommentatorer mener det samme om den aktuelle person. Og i øjeblikket er det altså Villy Søvndal, der er i centrum. "Villy-effekten aftager" og "oprør i SFs bagland" er to af de banalyser som ofte bliver trukket frem.
Inden SF helt lukker, er det måske værd at kigge lidt på fakta. Den tilbagegang, der er tale om i den seneste meningsmåling er fra 18,1 til 17,2 pct. - altså 0,9 pct. Det er mindre end den statistiske usikkerhed, så det kan rent faktisk være, at SF slet ikke mister vælgere. Partiet ligger stadig 8 mandater bedre end ved det seneste folketingsvalg, hvor det gik kraftigt frem. Og endelig er det værd at minde om, at der er tale om en meningsmåling - ikke om matematiske fakta.
Det skal da nok passe, at SF har mistet nogle få tusinde tilhængere de seneste måneder. Men partiet har stadig gigantisk succes, og banalyserne af Villy Søvndals problemer er temmelig anstrengte.
Husk på, at de samme eksperter for få år siden dømte Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne helt ude af politik. I klumme efter klumme hørte vi, at hverken partiet eller dets leder havde nogen vision eller nogen politik, og at meningsmålingerne kun kunne gå én vej. Nu omtales Helle Thorning-Schmidt som Danmarks kommende statsminister.
Hvis SF går frem igen, så må eksperterne kaste sig over andre, og her ligger Lars Løkke lige for. Vi kan allerede nu mærke, at banalytikerne har fundet ham for let. Et par dårlige meningsmålinger - så kommer alle teorierne om Løkkes manglende visioner og om baglandets mistillid til ham.
Den eneste, som altid slipper, er Pia Kjærsgaard. Det er bestemt ikke fordi, hun er elsket af kommentatorerne. Det er bare fordi, Dansk Folkeparti aldrig oplever reel tilbagegang.