Her er et billede. Et meget enkelt billede, som jeg tog i eftermiddags, da jeg gik tur med Bertha.
Det forestiller anemoner i en skovbund.
Det fortæller om forår.
Det viser det årlige mirakel, når naturen slipper sine mageløse kræfter løs, og det hele eksploderer i grønt. Her iblandet de små fine hvide anemoner.
For nogen forestiller det også frihed. Mange tænker på Kaj Munks smukke vise om "Den lille Anemone" fra 1943, som blev et af de stærke symboler på det frie Danmark efter krigen. Den krig, som kostede forfatteren livet.
Men for mig er det forår. Hvad er så forår?
Det er et ord, som betyder før året. Efterår er efter året. Så sommeren er året.
Men forår er også at være for året. På den måde er foråret symbolet - billedet - på det positive. På de gode kræfter, vi rummer i os, og som vi så godt kan lide at slippe løs.
Ordet er et billede, og billedet er ikke bare et billede, men et billede på noget andet og større.
Det er derfor, det visuelle er så stærkt. Jeg forsøger her at beskrive, hvilken stemning, jeg kommer i, når Vandværkskoven pludselig er dækket af de blide anemoner. Men jeg kan ikke gøre det lige så godt som billedet.
Uanset, hvad jeg skriver, har billedet magten over dig. Det har sendt dine tanker afsted. Det har været nede omkring din mave for at hente følelser og indtryk. For at hente dine fortolkninger af de smukke anemoner.
Rigtig hjerteligt forår.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar