I dagens politiske virkelighed har det ingen betydning, at Mogens Glistrup døde tirsdag aften. Men det er alligevel værd at riste en rune over en af dansk politiks mest farverige personer.
Da den forføreriske skatteadvokat væltede ind i Folketinget med 28 mandater ved jordskredsvalget i 1973, kom der en helt ny dagsorden for dansk politik.
Dengang var Glistrup først og fremmest anarkist, og han var en fornyelse på Christiansborg. Gammelpartier og papirnusseri var blot to af de udtryk, han lancerede. Det berømte forslag om at erstatte forsvaret med en automatisk telefonsvarer, som på russisk sagde "Vi overgiver os" var genial politisk kommunikation.
Fremskridtspartiet fik aldrig direkte politisk indflydelse, dels fordi gammelpartierne rottede sig sammen mod det nye parti og dels fordi Glistrup ikke mestrede kompromisets kunst. Han var simpelthen ikke politiker.
Men han fik uden tvivl indirekte indflydelse. Siden 1973 har politikerne fokuseret stærkt på at nedsætte indkomstskatten, og det er også i nogen grad lykkedes. Den debat har Glistrup kickstartet, selv om Fremskridtspartiet faktisk stemte imod konkrete forslag om skattelettelser (de var ikke høje nok).
Og så er der indvandrerpolitikken, som Glistrup kastede sig over, da hans parti var blevet reduceret til en revyforestilling på Christiansborg. Her blev den højt begavede mand mere og mere fanatisk. Han kunne i fuldt alvor påstå, at Danmark om 50 år ville være overtaget af de såkaldte muhammedanere.
Desværre fik Glistrup sat en politisk bevægelse i gang på det område, som i dag er helt dominerende i Danmark. Da Fremskridtspartiet blev for broget for Pia Kjærsgaard, dannede hun sit eget parti, der i dag styrer Danmarks indvandrer- og udlændingepolitik med ubarmhjertig hånd.
Jeg kan ikke få øje på fornyelsen i Dansk Folkeparti, og anarki er simpelthen ikke eksisterende. På den måde er partiet i grel modstrid med alt det, Glistrup stod for, da han gjorde sin charmerende entré på den politiske scene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar