Da Solle og jeg var på efterårsferie i Prag i 1990, et lille år efter Murens fald, var McDonald's forlængst rykket ind flere steder i den tjekkiske hovedstad. Siden er byen sikkert kommet til at minde endnu mere om London, Berlin og København.
Derfor var det en meget glædelig overraskelse at opleve Paris her i 2008. Vi er netop kommet hjem fra 4 dages sommerferie, hvor vi boede på et lyserødt hotelværelse ved Place Pigalle. Hver dag og hver aften gik turen op ad bjerget til Montmartre. Det ligner ikke en anden hovedstad - det ligner Montmartre. Det er fransk mentalitet, arkitektur, indretning og livsstil på godt og ondt. På Montmartre er der ikke én international kædebutik. Der er små skæve, hyggelige enmandsforretninger med egne origanale og ordinære navne, egen indretning, eget design og helt egne åbningstider.
Det er ikke specielt gammeldags. Varerne er up to date, og du kan betale med kreditkort uden problemer. Men det er originalt og har et personligt anstrøg. Det er indehaverens egen butik, hendes eller hans eget hjerteblod.
Det er fedt at komme et sted, som de store kæder ikke har kunnet erobre. Jeg tror, bygningerne er for små og for skæve til at kunne leve op til de koncepter, de store kæder udtænker. Og så er der enten en kollektiv standhaftighed eller en skrap lokalplan, som sikrer, at Montmartre bevarer sin helt særlige sjæl.
Det er storcharmerende - også når den franske service viser sig fra sin kedelige side. For en effektiv dansker er det en prøvelse at vente på, at ekspedienten får pludret færdig med makkeren, selv om han har set, at vi gerne vil i kontakt med ham. Det er også træls at blive glemt af en tjener den halve aften, fordi han hellere vil charmere to unge piger, der har sat sig ved nabobordet.
Så er det godt, at man har ferie og kan betragte det som en lærerig oplevelse eller måske et lille feltstudie i fransk mentalitet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar