De kloge studenter

Forleden var vi til et rigtig dejligt studentergilde hos Eline i Roskilde. Solen skinnede, familie og venner strømmede til, og der var masser af kage. Herlig dag.
I en stille stund sad jeg med et par andre brushaner og talte om dengang, vi blev studenter. For mit vedkommende, da Anker Jørgensen var statsminister.
Min automatreaktion var, at det nok er gået tilbage med standarden og med holdningen siden de gode gamle dage. Men det er lige omvendt.

Dygtigere end os
Nutidens studenter er meget dygtigere, end vi var. Vidensniveauet i samfundet er højnet, og de glade unge mennesker fra Årgang 0 kan i dag noget som en selvfølge, som vi slet ikke blev udfordret i.
De kan lave præsentationer og fremlæggelser af meget komplekse problemstillinger. De kan koble viden fra flere fag, og de kan meget hurtigt tilegne sig ny viden. De er langt mindre bundet og begrænset af lærebøger, end vi andre var.
Så for mig er der ingen tvivl om, at nutidens studenter kan meget mere, end vi kunne i 1981.

Vi kastede os ud i livet
Heldigvis for os var vores begrænsede viden ingen hindring. Vi kastede os ud i samfundslivet og i nye uddannelser med en selvsikkerhed, som nutidens studenter godt kan misunde os.
Mit indtryk er, at mange af dem føler sig hårdt presset og har gjort det i mange år. De oplever, at samfundet stiller meget høje krav til dem og foruroligende mange bukker under for presset. Stress er en folkesygdom blandt gymnasieelever og studerende. I min ungdom var tømmermænd den mest udbredte sygdom.

En fælles opgave
Det nemme svar er at sige: Slap af, det skal nok gå. Det er ikke bare nemt, det er også dumt, for det gør kun ondt værre.
Det mere besværlige svar er, at det er en samfundsopgave at bringe vores unge mennesker ud af den stressfælde, de er kommet i. Samfundet - det er som bekendt os allesammen. Det er dig og mig, det er forældrene, de unge selv skolen, gymnasierne, universiteterne, Folketinget, regeringen, virksomhederne og medierne.

To slags karakter
Vi skal  - SKAL - have ændret fokus fra resultater, høje karakterer og hurtig vej gennem systemet til fokus på den enkelte unges interesser, styrker og ønsker til det gode liv. Jeg er en af mange tusinde arbejdsgivere, som aldrig kigger på eksamensbeviset, når jeg skal ansætte en person. Jeg kigger på personligheden, engagementet og smilet.
Man kan sige, at menneskekarakteren er afgørende. Ikke eksamenskarakteren. Det er mit lille bidrag til at frigøre de dygtige studenter.

Radikalt amatørteater

Hvad var dog det for en forestilling, Morten Østergaard opførte i aftes?
Med kort varsel indkaldte han på dramatisk vis til et pressemøde, hvor han sad og fortalte, hvor skuffet han var over forhandlingerne om en ny regering.
De var ikke brudt sammen, og de radikale var ikke ude.

Kom ind i mødelokalet
Pjat med ham. Forhandlinger foregår i mødelokalet, ikke på pressemøder. Det var et amatøragtigt forsøg på at puste sig selv op og lægge pres på dem, der åbenbart er modstandere i stedet for at være samarbejdspartnere.
Hvorfor skal det i det hele tage så lang tid at lave den aftale? Nemt er det ikke, men det bliver da ikke nemmere af at tygge langhalm på det. Alle ved jo, hvor uenigheden er.

Lyt til vælgerne
Opgaven er IKKE at lave en detaljeret handlingsplan for alt, hvad der skal vedtages i Folketinget i de kommende fire år.
Det er at blive enige om betingelserne for at støtte en socialdemokratisk regering. Hvis ikke det lykkes, må Mette Frederiksen forhandle med de borgerlige om en aftale. Eller Lars Løkke må forfølge sin alternative drøm om en SV-regering. Det var bare slet ikke det, vælgerne bad om, så de fire partier har bare at få det til at lykkes.

Fem punkter og tak for i dag
Her er hovedpunkterne, som jeg ser dem.
1. Klima - partierne er enige. No problem. Videre til næste.
2. Velfærd - partierne er enige om at prioritere velfærd frem for skattelettelser. SF og Enhedslisten vil gene hæve skatterne for at få råd til mere velfærd, men det er der ikke flertal for i Folketinget. Kun for omlægninger. Så den må de æde - de har jo ikke flertal.
3. Udlændinge - et massivt flertal i Folketinget støtter den hidtidige kurs, så den kommer til at fortsætte. S kan give sig lidt på nogle enkeltpunkter, for eksempel børnene på Sjælsmark og den øde ø Lindholm.
4. Normeringer - SF og Enhedslisten står meget stejlt på minimumsnormeringer i institutioner, og det er S og R ikke meget for. Der kan findes et kompromis med højere normeringer uden at Folketinget begynder at detailstyre kommunerne.
5. Fattigdom - her står striden vist alene om den særligt lave integrationsydelse, som SF, Enhedslisten og radikale vil have afskaffet og de øvrige partier i Folketinget vil opretholde. Her kan S blive tvunget til at komme med en lille indrømmelse.

Fortroligt rum
Så er det klaret. Selvfølgelig kan det ikke ordnes på en eftermiddag, og det er også fint, at de kommende samarbejdspartnere taler godt sammen og har et fortroligt rum.
Men som gårsdagens episode viser, kan det også tage så lang tid, at nogen begynder at opføre sig underligt, og så kan alt gå i skuddermudder.
Og når den nye regering så er dannet, skal den i gang med at samle Folketinget og indgå brede forlig om alt det, der er vigtigt. Det er bedst for Danmark, og det ønsker de fleste vælgere.
Kom i gang.

Klimavalg - kommunerne er i gang

Valgkampens store tema blev klima. Tak for det.
Mens vi utålmodigt venter på, at det nye folketing kommer i gang med den hasteopgave, så kan jeg trøste dig med, at udviklingen arbejdet kører for fuldt drøn ude i kommunerne og forsyningsselskaberne.
De har en kæmpe rolle at spille - og ærmerne er helt oppe over albuerne.
Her er nogle af hovedpunkterne i kommunernes arbejde.

Vindmøller, biogas og solceller og solvarme
Kommunerne gør, hvad de kan for at tillade nye anlæg, der producerer vedvarende energi. Det er ikke nemt, for naboerne protesterer meget ofte, og selv i de mest øde egne af dronningeriget er der lige pludselig mange naboer, når et nyt anlæg er på vej. Alligevel er det sådan, at Danmark ret hurtigt kan blive selvforsynende med vedvarende energi. Fjernvarmen - som i forvejen er en af de mest energieffektive løsninger - er ved at smide kul og gas ud i hele landet.

Elbiler og flere cykler
Transport er smertensbarnet, men kommunerne arbejder på højtryk. Mange kommuner omstiller bilparken til biogas eller el. Roskilde Kommune har lige fået ny elbusser, og det projekt bliver fulgt nøje rundt omkring. Kommunerne bygger cykelstier som aldrig før og gennemfører kampagner for at få flere til at tage cyklen - især i byerne. Elcyklerne kan blive afgørende, for med dem kan man komme op af de sejeste bakker uden at blive gennemblødt af sved.

Energirenovering af boliger
Flere millioner husstande varmer op for fuglene. Der er masser af energi at spare i danske huse og lejligheder, og mange kommuner danner partnerskaber med banker, ejendomsmæglere, boligselskaber, byggemarkeder og rådgivere for at få flere til at isolere og købe tætte vinduer. Opgaven er at få fat i alle dem, der planlægger at bygge om eller bygge til. For dem kan en energirenovering betale sig rent økonomisk, og det giver en bedre bolig.

Viden og uddannelse
Hvordan lever man klimavenligt? Det ved flere og flere skolebørn, mens vi andre hel- og halvgamle ikke rigtigt kan få ørevoksen ud. Kommunerne og uddannelsesinstitutioner på alle niveauer arbejder målrettet med at gøre klima og grøn energi til almen viden for alle kommende generationer.

Partnerskaber
Kommuner og forsyningsselskaber er med i et utal af udviklingsprojekter, hvor man får gavn af energi, som ellers ville gå til spilde. Om få år producerer de danske renseanlæg mere energi, end de forbruger. Og der er spændende projekter med nedkøling og varmepumper, der udnytter vindmøllestrømmen. Det gavner både klimaet og de danske virksomheder, som deltager i projekterne og udvikler nye salgbare teknologier.

Se mere på Folkemødet
Hvis du er på Bornholm næste weekend, kan du høre meget mere om disse emner. Jeg vil personligt anbefale dig at besøge Tankegangs og Energibyernes telt på Nordlandspladsen B8. Her kommer vi ind på alle de emner, jeg har omtalt. Og du kan stille spørgsmål og tale med folk, der både ved noget og er meget engagerede.

Hyggeaften for bingotumper

I aftes var vi til bingo. Sportsrideklubben Lerbæk havde lejet Bingohallen, så vi skulle naturligvis bakke op om arrangementet. Det gjorde vi ved at købe diverse plader for 257 kr. og gå tomhændede hjem. Aftenen gav et fint lille overskud, så alt var godt.

6 plader hver
De fleste af os fra rideklubben var håbløse amatører, og jeg er sikker på, at vi gik glip af nogle præmier. For det er absolut ikke enkelt, når man som jeg kun kommer til bingo en gang hvert 30. år.
Selve hovedspillet er sådan set enkelt nok. Det er et helt almindeligt spil banko, hvor man først spiller om en række og siden om hele pladen.
Vi havde seks plader hver, og det skulle være nemt nok at holde styr på, for alle 90 numre er lige nøjagtigt 1 gang på de 6 plader. Så man ved, at man har alle de numre, der bliver råbt op.
Men hold da op, det går stærkt. Vi sad i dyb tavshed og koncentration og kunne med nød og næppe følge med. Mere end én gang skete det, at jeg kom et par numre bagud.

Pause - puha
Når én havde banko, var der heller ikke fred. Det sidste nummer er et såkaldt bingonummer, og det er der et par særlige spil med. Så man skal krydse nummeret af på en særlig plade, samtidig med, at man skal rydde sin egen plade og gøre klar til næste spil. Puha.
Ind imellem var der flere andre spil, som vi ikke havde købt noget til. Og det var vi glade for. Det var rart at få et lille pusterum.
I pausen hørte vi, at det hele var en halv time forsinket. Tallene blev nemlig denne aften råbt meget langsomt op af hensyn til os uøvede spillere. Så jeg købte en kop stærk kaffe og gjorde klar til anden halvleg i lidt højere tempo.
Én spiller ved vores bord fik pladen fuld og én vandt på indgangsbilletten. Begge dele udløste højst upassende jubelråb fra vores side.

Gult håndklæde ved premieren
Selv vandt jeg som nævnt intet, og det var ringere end for 30 år siden, da jeg lavede en lille reportage til avisen. Dengang var der sidegevinster. Da damen til venstre for mig havde banko, ventede jeg at få en lille gevinst, men hun skubbede sin plade over til datteren til venstre, så mor og far fik sidegevinsterne. Lidt senere var det damen til højre, som havde held i spillet, og det kastede en gevinst af til mig: Et lille gult håndklæde.
De var i øvrigt mægtigt søde imod mig. Jeg sad og baksede med mine tre plader, og de havde 6-8 stykker hver. Men de havde da overskud til at følge med på mine også, når jeg missede et af tallene, som opråberen spyede ud i rasende fart.

Vi ses i 2049
Der er en hyggelig stemning ved sådan et spil, og det glæder mig, at de mange faste spillere har en god oplevelse nogle gange om ugen.
Men der må gerne gå 30 år, inden jeg er med igen.

Herlig valgkamp

Valgkamp er en fest for vores demokrati, og den vi er midt i lige nu, er en af de rigtig gode, synes jeg.
Den handler om politik og holdninger - og i langt mindre grad end tidligere om bogstavkombinationer. Selvfølgelig er regeringsdannelse en del af ligningen, men det er ikke hovedemnet - og det er bare skønt.

Uenighed er helt fint
Det giver nemlig ingen mening at danne regering under valgkampen. Det kan kun ske, når vælgerne har afsagt deres dom.
Inden da skal partierne forklare, hvad de står for. Så stemmer vi - og så afgør de valgte, hvem der skal sidde i regering.
Så der er absolut intet galt i, at Socialdemokratiets støttepartier er meget uenige med Socialdemokratiet, når det gælder udlændinge.
Det er heller ikke kaos, når Venstre vil føre en anden skattepolitik end de to øvrige partier i regeringen. Det er holdninger.

Ingen får alt igennem
Når valget er forbi, skal der først dannes en regering. Hverken regeringspartiet, regeringspartierne eller de partier, der støtter en regering, kan få hele sin politik igennem. Her spiller valgresultatet en rolle, hvilket vi har kunnet aflæse i hverdagen på Christiansborg de seneste fire år. Aldrig før har Dansk Folkeparti haft så stor indflydelse. Det betyder noget i forhandlingerne, at partiet har flere medlemmer af Folketinget end de tre regeringspartier.
Når regeringen er dannet, skal den stå i spidsen for lovgivningen, og her skal regeringen i hvert tilfælde kunne samle 90 mandater bag sine forslag og forlig. En socialdemokratisk regering, som laver de fleste forlig med et stort flertal, en del forlig med den venstre side af salen og lidt færre aftaler med den højre side af salen - er ikke en slingrekurs. Det er demokrati.
På nogle områder er der tradition for brede forlig, og så er det regeringens særlige opgave at inddrage så mange som muligt. De skal også have indrømmelser, og her spiller antallet af mandater igen en rolle.

Nyd valgkampen
Så nyd bare valgkampen og stem på det parti, du er mest enig med. Dit parti får ikke flertal, så det kan ikke gennemføre alle sine mærkesager. Men partiet vil arbejde for det, og jo flere stemmer, det får, jo større indflydelse får det.

Udigital frugtplantage

Kender du det? Du kører forbi et sted og ser noget smukt, og tænker i et kort sekund: Hvad mon det er?
Du får ikke undersøgt det.
Næste gang, du kommer forbi, tænker du samme tænke og gør stadig intet.
Her er et eksempel. Når man kører fra færgen på Odsherred, er der cirka midtvejs på ruten ind mod motorvejen til København en meget markant bakke. Den er beklædt med planter i snorlige rækker, og når man ikke er ekspert, er det umuligt at afgøre, hvilken afgrøde, der er tale om.

Ligegyldig viden
Vi er i kategorien ligegyldig viden. For det er da bedøvende ligegyldigt, om det er solbær, vindruer eller grønkål. Flot ser det ud, på alle tider af året.
Forleden kom jeg der så igen. Jeg havde en GoMore passager med, og viste ham det smukke syn. Jeg fortalte så, at jeg tit var kørt forbi og havde tænkt over, hvilken type planter, der var tale om.
Der sad en handlingens mand i passagersædet, så han kastede sig straks over sin smarte telefon. Der var stille i bilen længe, og uden at være psykolog tør jeg godt diagnosticere min kørekammerat som vedholdende og målrettet.
Der var helt tydeligt ikke bid.

Branchekode og ejerforhold
Han havde fundet frem til, at den flotte mark er en del af Ebbeløkkegård Frugtplantage. Han kunne også oplyse en branchekode og redegøre for ejerforholdene. Resten var tavshed.
Ebbeløkkegård Frugtplantage optræder på adskillige registersider, og der står de samme sparsomme oplysninger. Virksomheden har ingen hjemmeside, ingen Facebookside, ingen Instagram-konto og ingen LinkedIn profil. En helt igennem udigital virksomhed. Jeg synes, det er helt usædvanligt, men måske er jeg bare miljøskadet.

Journalisten gav også op
Næste morgen gik jeg selv på jagt efter digitale spor af Ebbeløkkegård Frugtplantage. Man er vel journalist, og det kunne da være sjovt at sende et link til den unge jurist fra bilturen. Jeg ledte på ejernes navne, men det er tilsyneladende også nogle 100 pct. analoge personer. Jeg var igennem et hav af billeder og forsøgte med alverdens bærtyper på Google. Intet resultat.
Så vi står stadig uden svar på det ligegyldige spørgsmål om afgrøderne på Ebbeløkkegård Frugtplantage.

Jeg udlover en præmie
Jeg kan bare ringe til ejerne og spørge. Eller jeg kan tage et billede næste gang, jeg kører forbi og zoome ind. Så finder jeg vel svaret.
Det er ligegyldigt.
Det spændende er, om svaret findes på nettet. Kan du finde afgrøden på en offentligt tilgængelig side - så giver jeg en flaske frugtsaft af den afgrøde, de dyrker på det smukke sted i Odsherred.

Journalisthunde

De fleste journalister på min alder har den selvopfattelse, at deres vigtigste opgave er at holde magthaverne i ørerne.
Watergate-skandalen er det store forbillede. Her viste alle lumpne mistanker om et beskidt politisk spil sig at holde vand. Alle artige journalister, som blot skrev det, de officielle kilder sagde, blev udstillet som det, vi med vanlig dramatik kalder for magthavernes dikkende lammehaler.

Let's get them bastards
Det hedder undersøgende journalistik, og det har i mange år været det mest prestigefyldte, man kunne beskæftige sig med. Opgaven er - som det hedder på amerikansk: Let's get them bastards.
De undersøgende journalister ser sig selv som samfundets vagthunde.
I de seneste år har begrebet konstruktiv journalistik vundet frem. Det er ikke vagthunde, men guidehunde. Reportere, som hjælper med at anvise løsninger på samfundets problemer.

Mand bider hund
Jeg bliver hos de firbenede for at finde et klassisk billede af nyhedskriterierne:
Hund bider mand - dårlig historie.
Mand bider hund - god historie.
Den konstruktive journalist vil søge svar på spørgsmålene:
Hvordan undgår mand at blive bidt af en hund? Og: Hvordan undgår du, at din hund bider mand?

Oversat til mere alvorlige emner er konstruktiv journalistik for eksempel bud på at løse klimakrisen. Det er uomtvisteligt en god historie, at kloden sveder og at det truer menneskeheden. Men det er endnu bedre historie at nogen gør noget ved det, og at DU også kan gøre noget.
Synes jeg som menneske og som journalist.

Brug for to hunde
Hvilken journalisthund er så bedst - vagthunden eller guidehunden? Vi har i den grad brug for begge. Der skal være uafhængige journalister, som kigger økonomiske og politiske magthavere efter i sømmene og udstiller dem, der svindler og misbruger deres magt.
Og der skal være dem, der peger på løsninger på menneskehedens store og små problemer. Det har vi brug for, og det vil vi gerne læse om.
Dem, vi godt kan undvære, er skødehundene, som ukritisk viderebringer hvad som helst uden skelen til formål og konsekvenser.