Herlig valgkamp

Valgkamp er en fest for vores demokrati, og den vi er midt i lige nu, er en af de rigtig gode, synes jeg.
Den handler om politik og holdninger - og i langt mindre grad end tidligere om bogstavkombinationer. Selvfølgelig er regeringsdannelse en del af ligningen, men det er ikke hovedemnet - og det er bare skønt.

Uenighed er helt fint
Det giver nemlig ingen mening at danne regering under valgkampen. Det kan kun ske, når vælgerne har afsagt deres dom.
Inden da skal partierne forklare, hvad de står for. Så stemmer vi - og så afgør de valgte, hvem der skal sidde i regering.
Så der er absolut intet galt i, at Socialdemokratiets støttepartier er meget uenige med Socialdemokratiet, når det gælder udlændinge.
Det er heller ikke kaos, når Venstre vil føre en anden skattepolitik end de to øvrige partier i regeringen. Det er holdninger.

Ingen får alt igennem
Når valget er forbi, skal der først dannes en regering. Hverken regeringspartiet, regeringspartierne eller de partier, der støtter en regering, kan få hele sin politik igennem. Her spiller valgresultatet en rolle, hvilket vi har kunnet aflæse i hverdagen på Christiansborg de seneste fire år. Aldrig før har Dansk Folkeparti haft så stor indflydelse. Det betyder noget i forhandlingerne, at partiet har flere medlemmer af Folketinget end de tre regeringspartier.
Når regeringen er dannet, skal den stå i spidsen for lovgivningen, og her skal regeringen i hvert tilfælde kunne samle 90 mandater bag sine forslag og forlig. En socialdemokratisk regering, som laver de fleste forlig med et stort flertal, en del forlig med den venstre side af salen og lidt færre aftaler med den højre side af salen - er ikke en slingrekurs. Det er demokrati.
På nogle områder er der tradition for brede forlig, og så er det regeringens særlige opgave at inddrage så mange som muligt. De skal også have indrømmelser, og her spiller antallet af mandater igen en rolle.

Nyd valgkampen
Så nyd bare valgkampen og stem på det parti, du er mest enig med. Dit parti får ikke flertal, så det kan ikke gennemføre alle sine mærkesager. Men partiet vil arbejde for det, og jo flere stemmer, det får, jo større indflydelse får det.

Udigital frugtplantage

Kender du det? Du kører forbi et sted og ser noget smukt, og tænker i et kort sekund: Hvad mon det er?
Du får ikke undersøgt det.
Næste gang, du kommer forbi, tænker du samme tænke og gør stadig intet.
Her er et eksempel. Når man kører fra færgen på Odsherred, er der cirka midtvejs på ruten ind mod motorvejen til København en meget markant bakke. Den er beklædt med planter i snorlige rækker, og når man ikke er ekspert, er det umuligt at afgøre, hvilken afgrøde, der er tale om.

Ligegyldig viden
Vi er i kategorien ligegyldig viden. For det er da bedøvende ligegyldigt, om det er solbær, vindruer eller grønkål. Flot ser det ud, på alle tider af året.
Forleden kom jeg der så igen. Jeg havde en GoMore passager med, og viste ham det smukke syn. Jeg fortalte så, at jeg tit var kørt forbi og havde tænkt over, hvilken type planter, der var tale om.
Der sad en handlingens mand i passagersædet, så han kastede sig straks over sin smarte telefon. Der var stille i bilen længe, og uden at være psykolog tør jeg godt diagnosticere min kørekammerat som vedholdende og målrettet.
Der var helt tydeligt ikke bid.

Branchekode og ejerforhold
Han havde fundet frem til, at den flotte mark er en del af Ebbeløkkegård Frugtplantage. Han kunne også oplyse en branchekode og redegøre for ejerforholdene. Resten var tavshed.
Ebbeløkkegård Frugtplantage optræder på adskillige registersider, og der står de samme sparsomme oplysninger. Virksomheden har ingen hjemmeside, ingen Facebookside, ingen Instagram-konto og ingen LinkedIn profil. En helt igennem udigital virksomhed. Jeg synes, det er helt usædvanligt, men måske er jeg bare miljøskadet.

Journalisten gav også op
Næste morgen gik jeg selv på jagt efter digitale spor af Ebbeløkkegård Frugtplantage. Man er vel journalist, og det kunne da være sjovt at sende et link til den unge jurist fra bilturen. Jeg ledte på ejernes navne, men det er tilsyneladende også nogle 100 pct. analoge personer. Jeg var igennem et hav af billeder og forsøgte med alverdens bærtyper på Google. Intet resultat.
Så vi står stadig uden svar på det ligegyldige spørgsmål om afgrøderne på Ebbeløkkegård Frugtplantage.

Jeg udlover en præmie
Jeg kan bare ringe til ejerne og spørge. Eller jeg kan tage et billede næste gang, jeg kører forbi og zoome ind. Så finder jeg vel svaret.
Det er ligegyldigt.
Det spændende er, om svaret findes på nettet. Kan du finde afgrøden på en offentligt tilgængelig side - så giver jeg en flaske frugtsaft af den afgrøde, de dyrker på det smukke sted i Odsherred.

Journalisthunde

De fleste journalister på min alder har den selvopfattelse, at deres vigtigste opgave er at holde magthaverne i ørerne.
Watergate-skandalen er det store forbillede. Her viste alle lumpne mistanker om et beskidt politisk spil sig at holde vand. Alle artige journalister, som blot skrev det, de officielle kilder sagde, blev udstillet som det, vi med vanlig dramatik kalder for magthavernes dikkende lammehaler.

Let's get them bastards
Det hedder undersøgende journalistik, og det har i mange år været det mest prestigefyldte, man kunne beskæftige sig med. Opgaven er - som det hedder på amerikansk: Let's get them bastards.
De undersøgende journalister ser sig selv som samfundets vagthunde.
I de seneste år har begrebet konstruktiv journalistik vundet frem. Det er ikke vagthunde, men guidehunde. Reportere, som hjælper med at anvise løsninger på samfundets problemer.

Mand bider hund
Jeg bliver hos de firbenede for at finde et klassisk billede af nyhedskriterierne:
Hund bider mand - dårlig historie.
Mand bider hund - god historie.
Den konstruktive journalist vil søge svar på spørgsmålene:
Hvordan undgår mand at blive bidt af en hund? Og: Hvordan undgår du, at din hund bider mand?

Oversat til mere alvorlige emner er konstruktiv journalistik for eksempel bud på at løse klimakrisen. Det er uomtvisteligt en god historie, at kloden sveder og at det truer menneskeheden. Men det er endnu bedre historie at nogen gør noget ved det, og at DU også kan gøre noget.
Synes jeg som menneske og som journalist.

Brug for to hunde
Hvilken journalisthund er så bedst - vagthunden eller guidehunden? Vi har i den grad brug for begge. Der skal være uafhængige journalister, som kigger økonomiske og politiske magthavere efter i sømmene og udstiller dem, der svindler og misbruger deres magt.
Og der skal være dem, der peger på løsninger på menneskehedens store og små problemer. Det har vi brug for, og det vil vi gerne læse om.
Dem, vi godt kan undvære, er skødehundene, som ukritisk viderebringer hvad som helst uden skelen til formål og konsekvenser.

Du lytter til provinsradioen

Dansk Folkeparti har besluttet at lukke Radio 24syv. Politisk set er det besynderligt, at ét parti kan bestemme det, men sådan er det engang imellem på Christiansborg.
Radio 24syv er en kæmpe succes og en fornyelse af taleradioen, som har hentet flere lyttere over til radiokanaler med samfundsstof. Også P1 har fået et løft af den frække konkurrent.

Ærgerligt og forståeligt
Jeg synes, det er ærgerligt, at Radio 24syv ikke får chance for at forny sig ved at byde ind på en ny 8-årig kontrakt på ændrede vilkår, men det skærpede krav om 70 pct. medarbejdere 110 kilometer fra København hænger naturligvis ikke sammen for Berlingske og PeoplesPress.
Der gik 3-4 år, før lytterne opdagede den nye radio, og det vil nok også ske med afløseren på den ledige FM-kanal.

Jeg er med
Den kommende statsfinansierede private kanal skal lave provinsradio. Det kan også blive spændende. Alt tyder på, at et konsortium med Jysk-Fynske Medier i spidsen får kontrakten. Folkeuniversitetet og Århus Universitetsforlag er med i sammenslutningen, og skulle de vinde, tuner jeg ind på kanalen fra første dag.
Det bliver spændende at høre, hvilken fornyelse, provinsen kan bringe til taleradioen. Aviserne bag konsortiet dækker hele Danmark, undtagen hovedstadsområdet og Nordjylland. Jeg håber, Nordjyske Medier melder sig ind i klubben, så den nye radio er overalt og kan trække kilder, eksperter og værter ind fra hele landet.

Efterlign ikke 
Radio 24syvs succes er at være sig selv og slet ikke forsøge at efterligne P1 (bortset fra morgenfladen, hvor P1 bare er bedre).
På samme måde håber jeg, at den nye radio også vil være sig selv og ikke forsøge at videreføre Radio 24syv i en provinsudgave. Mads Brügger og Michael Bertelsen er to af medieverdenens mest originale og modige mennesker, og de har virkelig boltret sig på 24syv. De skal ikke med over på den anden radio. Der skal andre dygtige kræfter til.
Min fornemmelse er, at det jysk-fynske konsortium vil satse mere på indhold og viden og mindre på form og nye formater. Det vil passe mig fint.

Ren svir på sproget.dk

Jeg havde en lille sjov mailstrøm med en kunde forleden.
Efter et møde havde hun været både hurtig og flittig med opfølgningen, mens jeg intet havde udrettet.
Så jeg kvitterede med at skrive, at det var en ren svir at arbejde sammen med hende.

Er du fuld eller hvad?
Så fik jeg et undrende svar. Hun stammer fra Sverige og kendte ikke ordet svir. Hendes kolleger havde forskellige teorier og et opslag på nettet overbeviste hende om, at jeg beskyldte hende for at være beruset.
Jeg kunne berolige hende med, at svir såmænd betyder fornøjelse. Og så måtte jeg lige have den pædagogiske pegefinger frem. For hvis hun - eller nogen som helst andre - skal slå et ord op på nettet, så vil jeg altid anbefale sproget.dk.
Her får du alt at vide, og det er autoriseret. Det gælder både stavemåde og betydning, og du kan som regel også finde eksempler på brugen af ordet. Sproget.dk er en genial opslagstjeneste.

Stavefejl for tennisspillere
Desværre bruger de fleste bare Google. Den er også nem og i langt de fleste tilfælde korrekt. Men Google gengiver brugernes indhold, uanset om det er korrekt stavet eller ej. Hvis du er i tvivl om at stave til det redskab, som tennisspillere slår til bolden med, kan du skrive ketcher på Google. Så får du en masse links med det ord - mest fra firmaer, der gerne vil sælge dig sådan en. Og så skulle den vel være god nok?
Prøv sproget.dk. Svaret lyder: Mente du ketsjer? Og længere nede kan du læse, at en meget almindelig og uofficiel stavemåde er ketcher. Men den er altså ikke korrekt.
Som skribent spørger folk mig tit om betydningen af et ord eller hvordan noget skal staves. Det svar, jeg helst vil give er: Sproget.dk.

Sikre sprogbrugere slår mest op
For uanset, om du er en sikker eller en usikker sprogbruger, er det en god vane at slå et ord op. Og på sproget.dk er det lynhurtigt. Når du selv har tjekket det, er der større sandsynlighed for, at det sidder der næste gang. Det er jo ikke sikkert, at jeg lige er i nærheden :-).
Det pudsige ved historien er, at sikre sprogbrugere er flittigst til at slå op. Det er en af grundene til, at vi laver færre stave- og sprogfejl end gennemsnittet. Vi skriver mere, og vi tjekker flere ord og vendinger end så mange andre. Træning er også her vigtigere end talent.
Det er ikke pinligt at slå et ord op. Tværtimod. Det er god faglighed.
Og så er det en ren svir, når man har så godt et redskab som sproget.dk.

Ud med plastikkort og pengesedler

Den digitale udvikling drøner afsted, og hver gang et nyt område skal være digitalt, lyder der advarsler om ikke at koble de gamle fra.
Senest er det sundhedskortet, som har skabt debat. Som jeg har forstået det, vil regeringen gøre det digitalt men har mødt modstand fra ældreorganisationer og vist nok også fra Socialdemokratiet. Argumentet er, at mange ældre ikke har en smartphone og derfor ikke vil kunne identificere sig ved lægen.
Jamen, jamen. Så find da en løsning på det. De kan vel identificere sig på anden vis.

Overflødige plastikkort
Det er helt skørt, at vi andre fortsat skal belemres med overflødige plastikkort. Og det er galt, hvis vi det store flertal af digitale borgere ikke kan få en nemmere hverdag, fordi vi skal tage hensyn til nogle ældre mennesker, som måske ikke engang ønsker særbehandling.

Min far var imponeret
Min far, der ville være fyldt 90 år i dag, var næsten ikke digital. Men han beklagede sig aldrig over nye services og over ting, han ikke forstod. Tværtimod var han synligt imponeret, når jeg viste ham alt det, jeg kunne med min telefon. Hele sit liv havde han været vidne til teknologisk udvikling, og det fortsatte i hans sidste år, hvor han ikke selv kunne følge med i det. Men jeg tror, det glædede ham, at der stadig fandtes nysgerrige og opfindsomme folk, der kunne opfinde dimser og teknologi, som kunne gøre hverdagen nemmere.

Plastikkort og pengesedler - ud med dem
Jeg siger ikke kritikløst ja til alt nyt digitalt. Men meget af det er altså nemmere end det analoge, og så er jeg med. Plastikkort er ikke mit behov. De indeholder nogle få oplysninger, jeg lige så sikkert kan have i min telefon eller mit ur. Ud med dem.
Pengesedler og mønter har jeg heller ikke brug for. Det er nemmere at betale med telefonen - eller med et kort, hos de butikker, der ikke har Dankort-appen. Jeg handler helst hos Coop, for der ordner jeg det hele på appen, hvor der er også er tilbud og rabatter. Ud med kontanterne hurtigst muligt - så bliver det også sværere med sorte penge.
Vores tv er for længst blevet en fremviser, og vi kan se programmerne, når det passer os. Takket være digitaliseringen.

App i stedet for bil
Det næste store skridt bliver forhåbentlig bilerne. Står det til mig, har vi bare en app, og så kommer der en bil og henter os, når vi skal afsted. Det er nemmest, billigst og mest klimavenligt. Slut med parkeringsbøder, bilvask, buler og optankning. Det bliver endda lovligt at sende SMS og mail, mens bilen kører.

Ja til det hele - og til skrappe krav om sikkerhed
Og så er der hundrede andre ting, jeg endnu ikke kan forestille mig. Jeg siger ja til alt det, der gør livet nemmere. Jeg forventer, at lovgivere og myndigheder i hele verden stiller skrappe krav til sikkerhed og at de griber håndfast ind over for virksomheder, der stjæler eller misbruger vores data.
Og på det personlige plan tager jeg ansvar for, at jeg ikke sidder med næsen i min telefon i al den tid, jeg sparer ved hjælp af de digitale services.

Slibrig sælger fra naturfredningsforeningen

Fred i naturen

Forleden aften blev jeg ringet op af en ung, hurtigsnakker fra Danmarks Naturfredningsforening. Han takkede mig for at have støttet en kampagne for, at foreningen kunne bevare retten til at rejse fredninger. Så begyndte han at tale om andre initiativer, og jeg havde allerede lugtet, at han var telefonsælger. Så jeg bad ham spytte ud med sit ærinde.

Kuk i medlemskartoteket
Så kom der en snak om, at Danmarks Naturfredningsforening var under hårdt pres fra mange sider og havde brug for støtte. Derfor ville han spørge, om jeg ville være medlem af foreningen.
Jeg svarede, at jeg har været medlem i ca. 25 år, og så gjorde jeg klar til at sige farvel.
Men fyren rodede sig ud i en forklaring om, at der var gået kuk i deres medlemsoplysninger, så de skulle have genoprettet min betalingsservice. Jeg skulle bare lige opgive mit cpr-nr og mine kontooplysninger, så skulle min unge ven nok ordne det hele.
Hvadbehager?

Dybt privat
Så skruede jeg bissen på. Jeg vil under ingen omstændigheder aflevere dybt private oplysninger til en fremmed, der ringer op en tirsdag aften.
Han cyklede rundt i forskellige forklaringer. Jeg forsøgte at komme ham i møde og bad ham sende mig en mail - så ville jeg gerne påtage mig arbejdet med at udfylde oplysningerne til banken.
Så fortalte han mig, at han var ansat i et telemarketingfirma, og at hans chef forlangte, han skulle gennemføre et vist antal opringninger pr. time. Så lagde han røret på.

Tak til nyt medlem
Øjeblikket efter ringede han igen og nærmest forlangte, at jeg opgav cpr-nummer og bankoplysninger. Jeg sagde meget bestemt nej og gjorde det klart, at jeg ville gå videre med sagen. Så sagde han farvel og øjeblikket efter modtog jeg en mail fra ham, hvor en person fra Danmarks Naturfredningsforening takkede mig for, at jeg gerne ville være nyt medlem.
Jeg vidste ikke, om det var en svindler eller en talentløs medarbejder, jeg havde haft fat i, så jeg sendte mailen videre til en rigtig flink mand, som er formand for den lokale naturfredningsforening med et lille referat af henvendelsen.

Standard at bede om cpr-nummer
Senere på aftenen kiggede jeg ind på naturfredningsforeningens hjemmeside, og til min store forbløffelse så jeg, at DN beder nye medlemmer opgive cpr-nummer og bankoplysninger til telefonsælgere, der ringer på vegne af foreningen. De garanterer, at oplysningerne behandles fortroligt, og deres forklaring er, at det er nemmest for det nye medlem - fordi DN så kan ekspedere det hele.

Undskyldning og forsvar
Der var en kontaktperson på siden, og hun fik også en mail fra mig. Et par dage efter modtog jeg et venligt svar. Foreningen beklagede mange gange, at jeg overhovedet var blevet ringet op. Formålet var at hverve nye medlemmer, og de skal selvfølgelig ikke ringe til allerede eksisterende medlemmer.
Og så kom der et forsvar for metoden med at bede folk opgive deres mest private oplysninger til en telefonsælger. Der var et link til en forklaring fra NETS.

Respekt for beskyttelse af private oplysninger
Jeg synes, det er aldeles uacceptabelt og i grel modstrid mod de værdier, som en agtværdig forening som Danmarks Naturfredningsforening efter min mening burde stå for. Beskyttelse af private oplysninger er meget vigtigt i et moderne digitalt samfund, og det skal naturfredningsforeningen respektere. Så nye medlemmer må modtage et girokort og selv melde sig til Betalingsservice. Det er lidt mere besværligt og betyder sandsynligvis også frafald af medlemmer, men den pris må foreningen betale.
Og hvis min forening vil bruge et telemarketingfirma, skal den stille krav om, at medarbejderne ikke opfører sig som slibrige sælgere, der opfinder løgnehistorier og nægter at lytte til de sagesløse mennesker, de ringer op.